:Længde: Ca. 4-4,5 mm. Kroppen er sort eller brunsort med et tydeligt og ret skarpt afgrænset lyst parti bagerst på dækvingerne. Benene er gullige, oftest med brunlige lårspidser og skinneben. Følehornene er rødgule eller brunlige.
Hovedet er lidt smallere end dækvingerne og meget bredere end pronotum. Øjnene er store, ca. så lange som tindingen. Halsen er meget smal. Pronotum er ca. så langt som bredt. Både hovedet og pronotum er kraftigt og tæt punkterede, sidstnævnte dog med en glat og ret bred længdestribe på midten. Dækvingerne er noget firkantede, fint og spredt punkterede samt 1/3 længere end pronotum.
:Den noget slankere Rugilus erichsoni vil kunne forveksles. Den har lige så store øjne som orbiculatus, men adskilles ved at have ensfarvede gullige ben og smallere dækvinger, som kun er er svagt lysere bagtil. Hovedet er hos erichsoni lidt bredere end dækvingerne, mens det hos orbiculatus er lidt smallere end dækvingerne.
De meget sjældne Rugilus geniculatus og similis ligner også, men her er øjnene lidt kortere end tindingerne, benene er ensfarvede rødgule eller brungule og dækvingerne er kraftigt og tæt punkterede.
Rugilus rufipes adskilles let ved at have meget mindre øjne, mere rødbrunlige ben og ensfarvede rødbrunlige dækvinger.
Udbredelse
:Arten er kendt fra alle dele af landet og er almindelig.
Hvornår ses den?
:Arten kan ses året rundt. I vinterhalåret findes den ofte i stormopskyl efter højvande.
Tidsmæssig fordeling
af Rugilus orbiculatus baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Arten foretrækker kompost, men den kan også findes på fugtig bund i løv, mos og opskyl.
Levested
:Enge, strandenge, fugtige skove, sø- og åbredder mm. Også i haver, parker og andre steder med kompost.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.