:Længde: 2,5-3 mm. En lille, men karakteristisk spidshale, der er kendetegnet ved den bleggule og langstrakte krop, med sorte tegninger på dækvingerne bestående af en scutellarplet, en midtplet på hver dækvinge og en fællesplet ved sømmen bag midten. Følehornenes yderste 3 eller 4 led er sorte. Hovedet er bagtil pludseligt tilsmalnet og kantet.
:Dækvingernes tegninger er varierende og kan undertiden være svage eller helt manglende.
Forveksling
:Normaltfarvede eksemplarer bør som udgangspunkt ikke kunne forveksles med andre arter.
Gulplettet Spidshale (Anaspis fasciata) forekommer i en lysere form, der har lignende dækvingetegninger, men den adskilles let ved at have sort hoved, en sort midtplet på pronotum og kun lysere følehornsrod.
Eksemplarer af Sortplettet spidshale med utydelige pletter ligner især Anaspis flava, som adskilles ved, at mindst de 5 yderste følehornsled er sorte.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele og er meget almindelig.
Hvornår ses den?
:Maj-juli, især sidst i maj og starten af juni.
Tidsmæssig fordeling
af Sortplettet Spidshale baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Larven lever i dødt ved af løvtræer, heriblandt eg. Arten er blomstersøgende og et meget almindeligt syn i blandt andet hvidtjørn i forsommeren.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.