Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Walther Gritsch
    Foto: Walther Gritsch
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Ronald Toft
    Foto: Ronald Toft

Kendetegn

: Almindelig kuglebænkebider kan måle mellem 15 og 18 mm. i længden og ca. 7 mm. i bredden og har 7 benpar, 1 pr. kropssegment. Set ovenfra er deres krop oval, og dens tværsnit er halvcirkelformet. Bliver de forstyrret, kan de, som navnet indikerer, rulle sig sammen til en kompakt kugle. Hanindividerne er mørkegrå, mens hunnerne er lidt lysere med gullige aftegninger på skjoldet - de bliver dog mørkere med tiden.
Almindelig Kuglebænkebider
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ruth Ahlburg

Variation

: Der er ingen variation.

Forveksling

: Almindelig kuglebænkebider kan forveksles med kugletusindben (Glomeris marginata) www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse, disse har dog lyse kanter på leddene, og hunnerne har 17 benpar og hannerne 19. Derudover lever de ikke de samme steder.

Udbredelse

: Oprindeligt stammer den Almindelige kuglebænkebider fra lande omkring middelhavet, men er sidenhen blevet introduceret til de fleste lande i hele verdenen og specielt i tempererede klimaer, har den en meget høj densitet.
Almindelig Kuglebænkebider - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Almindelig kuglebænkebider ses det meste af året. Deres aktivitet nedsættes, hvis det er meget koldt eller varmt, her vil de gå i dvale for at øge deres overlevelseschancer.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Kuglebænkebider baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Kuglebænkebider - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Kuglebænkebider - månedlig fordeling

Biologi

: Almindelige kuglebænkebidere er planteædere, og deres føde består af dødt plantemateriale (fx nedfaldne blade). Af denne grund ses de som nyttedyr, da de nedbryder organisk materiale, og dermed bidrager med mineraler og kulstof til jorden.

Arten tilhører klassen storkrebs, men har ligesom de andre landlevende bænkebiderarter tilpasset sig en anden livsform end den, der normalt forbindes med denne klasse. Almindelig kuglebænkebider er den mest tørketolerante bænkebiderart, men de er stadig følsomme overfor udtørring, da deres ydre skelet er vandgennemtrængeligt. Optager de for meget vand, kan det også være et problem. Dette kan de løse ved at søge varmere steder hen eller opad, og således kan de komme af med vandet gennem fordampning.

Fysiologisk har de tilpasset sig livet på jorden ved udvikle pseudotracheer, hvilket er et vejrtrækningsorgan, der har erstattet gællerne. I dette organ er der en struktur med et stort areal, og ilten kan her trænge igennem en tynd cellevæg, og på den måde kan de optage ilten fra luften. Adfærdsmæssigt har de tilpasset sig ved, at de ruller sig sammen til en kugle, og dermed mindskes deres vandtab. Denne sammenrulning er også en tilpasning i forhold til at undgå prædation. De kan ofte observeres i grupper, denne adfærd mindsker det enkelte individs eksponerede overfladeareal og dermed vandtabet, hvis det er varmt. Derudover beskytter adfærden også mod prædation, og gør deres søgen efter mage nemmere.

De parrer sig generelt om foråret, varmt vejr kan dog medfører, at de begynder tidligere. Hunnerne passer deres afkom ved at bære rundt på deres æg og afkom i en rugepose, indtil de er selvstændige. Hannerne deltager ikke i yngelplejen. Arten kan blive op til 3 år.

Der ses ofte en skæv kønsratio hos arten med mange hunner i forhold til hanner. Dette skyldes at de, som mange andre leddyr, kan være inficeret med bakterien Wolbachia. Wolbachia lever indeni cellerne i cytoplasmaet i reproduktionsorganerne hos deres værter, og herfra nedarves de til næste generation. Når ægget bliver dannet, overføres cytoplasmaet og dermed bakterien men dette gør sig ikke gældende, når hannerne producerer deres sæd. Som resultat af dette kan de bakterier, der inficerer hanner ikke videregives. Bakterien overkommer, i tilfældet med den almindelige kuglebænkebider, dette problem gennem feminisering, dvs. at de laver hanner om til funktionelle hunner, der kan videregive bakterien.

Levested

: Arten kan findes i de fleste habitater, hvor der er mulighed for at søge tilflugt på fugtige områder under fx sten og bark. Da det er en mere tørketolerant art, kan den være aktiv om dagen og dermed også leve på lysere steder end andre bænkebiderarter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
www.danmarksinsekter.dk/glomeris_marginata.shtml

www.disorder.dk...

animaldiversity.org...

Broly, P., Deneubourg, J.-L., & Devigne, C. (2013). Benefits of aggregation in woodlice: a factor in the terrestrialization process?

Schmidt, C., & Wägele, J. W. (2002). Morphology and evolution of respiratory structures in the pleopod exopodites of terrestrial Isopoda (Crustacea, Isopoda, Oniscidea). Acta Zoologica, 82(4), 315330.

paldoňov, A., & Frouz, J. (2014). The role of Armadillidium vulgare (Isopoda: Oniscidea) in litter decomposition and soil organic matter stabilization. Applied Soil Ecology, 83, 186192.

Warburg, M. R. (2011). Cost of Breeding in Oniscid Isopods: A Partial Review. Crustaceana, 84(12-13),

Werren, J. H. (1997). Biology of Wolbachia. Annual Review of Entomology, 42, 587609.

Kompendium Leddyrenes biologi af Søren Toft.

De senest indberettede arter i Naturbasen: