:Vingefang: 33-44 mm. Oversiden er rødorange med sorte pletter og adskildte sorte bånd. Sømpletterne er skarpe, sammenhængende og v-formede. I midtcellen på bagvingen (midterste del af vingen, tættest på kroppen, nær bagvingeroden) er en sort plet, som kun brunlig og rødlig perlemorsommerfugl har.
:Brunlig perlemorsommerfugl kan forveksles med den sjældnere rødlig perlemorsommerfugl og andre små perlemorsommerfugle. Undersiden af rødlig perlemorsommerfugl er dog karakteristisk, med sin røde farve, hvor brunlig perlemorsommerfugl er brun. Ellers er rødlig perlemorsommerfugl også mere orangerød i grundfarven og man kan adskille den fra den brunlige på at dens sømpletter er diffuse-trekantede og adskildte, modsat de skarpe og sammenhængende v-formede sømpletter af brunlig perlemorsommerfugl. Rødlig perlemorsommerfugl har også en midtcelleplet på bagvingen, men fra undersiden er den meget lille og omkredset af lysegul, hvor brunlig perlemorsommerfugls er ren sort. Brunlig perlemorsommerfugl har flere små perlemorspletter.
Udbredelse
:Arten er i rivende tilbagegang. Før i tiden fandtes brunlig perlemorsommerfugl stort set over alt i landet, men arten er ved at forsvinde fra Fyn og Sjælland, hvor arten er forsvundet fra mange kendte lokaliteter. Arten er specielt gået meget tilbage de sidste 5-10 år hvor arten er forsvundet fra mange sjællandske lokaliteter på denne meget korte periode. Arten findes også stadig mange steder i Jylland og den findes også på Lolland, Falster, Møn og Bornholm.
Hvornår ses den?
:Brunlig perlemorsommerfugl flyver fra slutningen af maj til starten af september. Arten er almindeligst i juni pga. en talrig 1. generation og en fåtallig 2. generation med overlappende flyvetider.
Tidsmæssig fordeling
af Brunlig Perlemorsommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Meget blomstersøgende og hviler sig tit med udbredte vinger i vegatationen. Æggene lægges på eller nær violer, som larverne lever på. Larven æder meget hurtigt af violerne og ses sjældent da den skjuler sig mellem måltiderne. Larven overvintrer.
Levested
:Forekommer lokalt på enge, i moser og skovlysninger
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
