Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Jonas Ravn Jensen
    Foto: Jonas Ravn Jensen

Kendetegn

: Slægten kendes på den meget smalle kropsform, med pollenbørster der sidder på bugen, samt 2 cubitalceller. Minder meget om hulbier (Heriades), men hulbier har en tydelig kant på forreste del af første bagkropsled. Det ses ikke hos saksebierne.

Alle tre danske arter er sorte med sparsom behåring. To arter har lyse hårbånd på bagkroppen. Hanner af saksebier kan på dage med dårligt vejr blive i samme blomst flere dage.

Chelostoma florisomme er en stor saksebi, med tydelige lyshårede bånd på bagkroppen. Hunnerne er 8-10 mm med meget store mandiblerne. Hunnerne har en udvækst på den øverste del af clypeus, som er artskarakteristisk. Pollenbørsterne er hvidlige.

Hannerne ligner hunnerne, men er lidt større (9-11 mm). De har to kvadratiske udvækster på sidste bagkropsled.

Ranunkelsaksebi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jonas Ravn Jensen

Variation

: Ingen nævneværdig variation.

Forveksling

: De tre arter af saksebier kan let forveksles.

For hunner gælder det at:

C. campanularum ikke har lyse bånd af hår på bagkroppen. Den adskilles dermed let fra de to øvrige arter der begge har hvide hårbånd. C. campanularum er også mindre end de andre arter.

C. florisomme har en udvækst på det øverste del af clypeus. Dette ses ikke hos C. rapunculi. C. florisomme-hunner har meget lange mandibler (nok derfor slægten kaldes saksebier). Pollenbørsterne er hvidlige.

C. rapunculi har hårbånd på bagkroppen. Er i øvrigt mindre behåret end C. florisomne. Pollenbørsterne er gullige.

Hannerne bestemmes udfra udformningen af sidste (syvende) bagkropsled:

C. campanularum har to små spidser på sidste bagkropsled. C. campanularum-hanner er mindre end de andre arter og har ingen hårbånd på 4. bugled.

C. florisomme har 2 kvadratiske udvækster på sidste bagkropsled. C. florisomme-hanner har et lyst hårbånd på 4. bugled.

C. rapunculi har 3 kvadratiske udvækster på sidste bagkropsled.

Udbredelse

: Findes i flere distrikter, men mangler i Vestjylland, Nordjylland og Bornholm
Ranunkelsaksebi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyver fra maj til august. Hunner lidt senere end hannerne.

Tidsmæssig fordeling

af Ranunkelsaksebi baseret på Naturbasens observationer:
Ranunkelsaksebi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Ranunkelsaksebi - månedlig fordeling

Biologi

: Oligolektisk, føden findes på blomster i ranunkel-slægten (ranunculus). Reden bygges i huller i dødt ved eller andet plantemateriale. Laver også til tider reder i bihoteller.

Levested

: Kræver store bestande af ranunkel og findes derfor ofte nær enge og lignende.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, F., M. Herrmann, A. Müller & R. Neumeyer, 2004. Apidae 4. Anthidum, Chelostoma, Coelioxys, Dioxys, Heriades, Lithurgus, Megachile, Osmia & Stelis. Fauna Helvetica 9: 1-249, 249 illus., 117 kort.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. & I. Calabuig, 2010. Kommenteret checkliste over Danmarks bier Del 3: Melittidae & Megachilidae (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser 78 (2): 73-99.

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Scheuchl, E., 2006. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band II: Megachilidae Melittidae. 2., erweiterte Auflage. Schlüssel der Arten der Familien Megachilidae und Melittidae. Apollo Books. 192 pp.

De senest indberettede arter i Naturbasen: