Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Ulla Friborg
    Foto: Ulla Friborg

Kendetegn

: En stor jordbi. Hunner er 14-16 mm. Behåring i ansigtet er hvid i midten, med sorte hår øverst på hovedet og ned langs siderne af øjnene. Forkroppen er rødbrun på oversiden, på bugen er hårene overvejende hvide. Halen er sort. Bagkroppen er i øvrigt meget lidt behåret og mest med sorte hår. Der er dog pletter af lyse hår på siderne af 1. til 3. bagkropsled. Bagkropsleddene er med tæt punktering og skinnende. Lårene er også med hvide hår. Pollenbørsten er tofarvet sort og hvid.

Hannerne er 11-14 mm. Behåring hos hannerne er lys/hvid i ansigtet, med sorte hår langs randen af øjnene. Forkroppen er på oversiden rød/orange, mens siderne og bugen af forkroppen er med mere bleg behåring. 4. og 5. bagkropsled er sorte, mens 2. og 3. bagkropsled er med utydelige lyse bånd.

Glinsende Jordbi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ulla Friborg

Variation

: Hovedet hos hunnerne kan til tider være mørkhåret.

Forveksling

: Hunnerne er ret karakteristiske med rødbrun overside af forkroppen i kontrast til den lyse bug, hvide sidepletter på de først bagkropsled, hvidhårede lår og hvide ansigtshår. Den kan måske overfladisk ligne A. thoracica, men denne art er udover den rødbrune forkrop, helt sorthåret.

Hannerne kan minde om flere arter. For A. nitida hanner skal følgende være opfyldt: 3 antenneled længere end 4. antenneled, men højest 1,5 gang længere. 1. bagkropsled er punkteret og skinnende. Clypeus delvist skinnede. Ansigt med lyse hår. Hannerne kan nok nemmest forveksles med hannerne af A. thoracica, som har sorte hår alle andre steder end på oversiden af forkroppen og måske A. nigroaenea-hanner som har mørke brune hår i ansigtet og mere brun behåring på bagkroppen.

Udbredelse

: I nyere tid fundet I det sydlige Jylland, Fyn og Lolland-Falster-Møn. Der er ældre fund fra Østjylland og Det nordøstlige Sjælland.
Glinsende Jordbi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Begge køn flyver fra midten af april. De danske fund er Hovedsaligt fra perioden midt april til starten af maj. Der er dog enkelte fund af hunner i slutningen juni. I Falk (2015) anslås flyvetiden til at slutte i midten af juli.

Tidsmæssig fordeling

af Glinsende Jordbi baseret på Naturbasens observationer:
Glinsende Jordbi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Glinsende Jordbi - månedlig fordeling

Biologi

: Er udpræget polylektisk og er ifølge Westrich (2018) fundet på 18 forskellige plantefamilier. Reden graves i sand til tider i kolonier. Parasiteres af hvepsebierne Nomada succincta, N. fulvicornis, N. flava, N. goodeniana og N. marshamella.

Levested

: Gode blomsterrige lokaliteter. Græsland, skovkanter og enge.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, F., Herrmann, M., Müller, A. & Neumeyer, R. 2010. Apidae 6. Andrena, Melitturga, Panurginus, Panurgus (Vol. 26). CSCF & Schweizerische Entomologische Gesellschaft, Neuchtel, 316 pp.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Schmid-Egger, C. & E. Scheuchl, 1997. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Bd. III Schlüssel der Gattungen und der Arten der Familie Andrenidae. Velden (Selbstverlag): 1-180

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag

De senest indberettede arter i Naturbasen: