Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Thomas Holm
    Foto: Thomas Holm

Kendetegn

: Hunner er 8-10 mm. De er rimeligt tyndt behåret. Behåringen på forkroppen og bagkroppen er hvidlig. På bagkroppen danner den lyse behåring, bånd på kanten af bagkropsleddene. Hovedet er stort og firkantet. Pollenbørsterne under bugen er sorte. Kroppen har en metallisk glans.

Hannerne er mindre 7-9 mm og har lidt mere hår end hunner. Behåring er brunlig og båndene på bagkroppen er lidt mere diffuse. Hannerne har et grønligt metallisk skær. Det bagerste bagkropsled hos hannerne er med 2 udstående spidser.

Blå Murerbi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Niels Jørgen Rosenkrants

Variation

: Ingen nævneværdig variation.

Forveksling

: Hunnerne kan med kombinationen af sorte pollenbørster og metalisk skær ikke forveksles med andre Osmia-arter.

Hannerne kan forveksles med et par Osmia-hanner, med sparsom behåring. To oplagte forvekslingsmuligheder er hannerne af Osmia leaiana og O. niveata. Begge arter er lidt større end O. caerulescens. For sikker artsbestemmelse bør der tages belæg. Både O. leaiana og O. niveata her tænder på 3. metatarsus. O. caerulescens har højest antydningen af en tand. Det sidste bagkropsled er langs kanten ujævn hos O. caerulescens, mens den er rimelig lige hos O. leaiana og O. niveata.

Udbredelse

: Kendt fra alle distrikter og udbredt i hele landet.
Blå Murerbi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Begge køn flyver fra maj indtil august.

Tidsmæssig fordeling

af Blå Murerbi baseret på Naturbasens observationer:
Blå Murerbi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Blå Murerbi - månedlig fordeling

Biologi

: Polylektisk, besøger mange forskellige blomster. Reden bygges i huller i træ eller plantestængler. Bygger også gerne rede i murværk. Parasiteres af panserbien Stelis ornatula og hvepsen Sapyga quinquepunctata.

Levested

: Findes i skovlysninger, skovkanter, græsland og enge. Kan ofte findes i parker og haver.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, F., M. Herrmann, A. Müller & R. Neumeyer, 2004. Apidae 4. Anthidum, Chelostoma, Coelioxys, Dioxys, Heriades, Lithurgus, Megachile, Osmia & Stelis. Fauna Helvetica 9: 1-249, 249 illus., 117 kort.

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Scheuchl, E., 2006. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band II: Megachilidae Melittidae. 2., erweiterte Auflage. Schlüssel der Arten der Familien Megachilidae und Melittidae. Apollo Books. 192 pp.

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag

De senest indberettede arter i Naturbasen: