:Længde: 3-6,5 mm. Benene og følehornene er sorte, dog er fødderne og følehornssvøben ofte lysere. Følehornene har en tydeligt afsat og 3-leddet kølle. Kroppen er smal og sort med 2 gulrøde pletter på hvert dækvinge, hvoraf den ene er placeret fortil og den anden lidt bag midten. Pronotum er stærkere tilsmalnet bagtil end fortil. Dækvingernes sidder er omtrent parallelsidede
:Vi har yderligere 3 arter i slægten Glischrochilus, som ville kunne forveksles. De adskilles dog let ved at være tydeligt bredere, ved at dækvingernes sider er mere rundede og ved at pronotum er stærkere tilsmalnet fortil end bagtil. G. quadrisignatus og quadriguttatus adskilles yderligere ved at dækvingernes pletter er hvidgule og dermed tydeligt lysere end hos G. quadripunctatus. Glischrochilus hortensis, som er den største forvekslingsmulighed, adskilles i øvrigt ved at dækvingernes forreste pletter er tydeligt mindre og mere runde.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele og er ret almindelig.
Hvornår ses den?
:Billen er aktiv i marts-juni, men kan findes overvintrende under bark i hele vinterhalvåret.
Tidsmæssig fordeling
af Glischrochilus quadripunctatus baseret på Naturbasens observationer:
:Findes især under bark af nåletræ, hvor den blandt andet lever i gangene af barkbiller. Den kan også ses kravle rundt på stammer og stubbe, især ved udsivende træsaft.
Levested
:Nåleskove eller i mere åbne naturtyper med mindre grupper af nåletræer, f.eks. på heder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
