:Længde: 8-10 mm. Kroppen er sort eller brunsort, normalt med smalt rødgule siderande på pronotum. Benene og følehornene er rødgule.
Hovedet er forholdsvist stort, hagen har en tydelig midtertand (kan kun ses fra undersiden, se foto af karakteren her hos en anden art: www.fugleognatur.dk/gallery... ).
Pronotum er som regel tydeligt tilsmalnet bagtil og er her normalt bredere end roden af dækvingerne. Siderne er bagtil meget svagere rundede end fortil. Pronotums rod har udbredt punktur. Baghjørnerne er stumpvinklede og afrundede.
Dækvingerne er ubehårede med ret kraftige striber og er mattere hos hunnen end hos hannen. 3. stribemellemrum har kun 1 indstukket punkt bag midten, 7. stribemellemrum har ikke en punktrække ved spidsen. De 2-3 yderste stribemellemrum er ikke uregelmæssigt punkterede.
4. og 5. bugled har hver 2 hårbærende punkter, men er derudover ikke punkteret eller behåret.
:Kan forveksles med flere andre Harpalus-arter samt nogle Anisodactylus-arter.
En af de mest oplagte forvekslingsmuligheder er Rødbenet Markløber (Harpalus rubripes). Den kendes på at have en punktrække ved spidsen af 7. stribemellemrum. Derudover er baghjørnerne kun lidt afrundede.
Skovmarkløber (Harpalus xanthopus) ligner meget, men den er mindre (6,7-7,7 mm) og pronotum er bagtil kun ca. så bredt som roden af dækvingerne.
Firepunktet Markløber (Harpalus quadripunctatus) adskilles ved at dækvingernes 3. stribemellemrum bag midten mindst har 2 indstukne punkter. Derudover er pronotumformen lidt anderledes og siderne normalt sorte.
Hedesandløber (Harpalus solitaris) forekommer i en udgave med helt rødlige ben, som ligner H. latus (og i øvrigt ovenstående) en del, men hos denne er pronotum også i den bagerste halvdel tydeligt rundet.
Håret Markløber (Harpalus rufipes) og Almindelig Bredløber (Anisodactylus binotatus) adskilles let ved at have tydeligt markerede pronotumbaghjørner, som ikke er afrundede og førstnævnte yderligere ved tydelig dækvingebehåring.
Udbredelse
:Arten er meget almindelig og kendt fra alle dele af landet.
Hvornår ses den?
:Primært april-august.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Markløber baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Kan findes på både åben og let skygget bund. Overvintring sker som larve eller som voksen.
Levested
:Overdrev, enge, kulturlandskaber, lysåbne skove mm.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
