Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Niels Christian Moth Andersen
    Foto: Niels Christian Moth Andersen

Kendetegn

: En af Danmarks mest udbredte og mest karakteristiske brunalger. Den er mørkt gulbrun og læderagtig i frisk tilstand. Døde eksemplarer er mørkebrune eller næsten sorte, og i tørret tilstand kan de blive så hårde og skarpe, at man kan skære sig på dem. Kan blive op til 1 m lang, men er typisk betydeligt mindre. Formen varierer meget alt efter voksested, og efter hvor meget vandet bevæger sig. I områder med meget uroligt vand mangler de karakteristisk flydeblærer, der ellers sidder parvis på hver sin side af midtribberne. Om sommeren udvikler blæretangen aflange knudrede formeringsorganer i spidsen af grenene.
Blæretang
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ellen Krag Kirkeby

Variation

: Formen og størrelsen varierer meget alt efter voksestedet, men blæretang kan som regel altid kendes på flydeblærerne. Eksemplarer uden flydeblærer kan være lidt sværere at kende, men kan skelnes fra savtang på, at de har glatte og ikke savtakkede kanter.

Forveksling

: Små eksemplarer uden flydebærer kan muligvis forveksles med Lav klørtang, men klørtang har spiralsnoet løv, er som regel mere gulgrøn i farven og har kortere hjerteformede formeringsorganger.

Udbredelse

: Udbredt over hele Danmark. Kan tåle meget lave saltholdigheder, så den findes helt ind i bunden af Østersøen på østsiden af Bornholm. I disse områder mangler de andre store brunalger, så her kan blæretang også findes på større dybder.
Blæretang - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Kan ses hele året.

Tidsmæssig fordeling

af Blæretang baseret på Naturbasens observationer:
Blæretang - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Blæretang - månedlig fordeling

Biologi

: Udvikler formeringsorganer i sommerhalvåret. Blæretang er særbo, det vil sige der findes særskilte hanner og hunner. Flerårig - de enkelte planter kan blive 5-6 år gamle.

Levested

: Kan tåle at blive regelmæssigt tørlagt og oversvømmet, så den er meget almindelig på lavt vand i tidevandszonen. Sidder gerne fasthæftet på moler og store sten, men man kan også finde opskyllede eksemplarer, der er fasthæftet til mindre sten, muslingeskaller og lignende.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
www.algaebase.com

Køie, Kristiansen og Weitemyer: Havets dyr og planter. Gad 2000

De senest indberettede arter i Naturbasen: