:En af Danmarks mest udbredte og mest karakteristiske brunalger. Den er mørkt gulbrun og læderagtig i frisk tilstand. Døde eksemplarer er mørkebrune eller næsten sorte, og i tørret tilstand kan de blive så hårde og skarpe, at man kan skære sig på dem. Kan blive op til 1 m lang, men er typisk betydeligt mindre. Formen varierer meget alt efter voksested, og efter hvor meget vandet bevæger sig. I områder med meget uroligt vand mangler de karakteristisk flydeblærer, der ellers sidder parvis på hver sin side af midtribberne. Om sommeren udvikler blæretangen aflange knudrede formeringsorganer i spidsen af grenene.
:Formen og størrelsen varierer meget alt efter voksestedet, men blæretang kan som regel altid kendes på flydeblærerne. Eksemplarer uden flydeblærer kan være lidt sværere at kende, men kan skelnes fra savtang på, at de har glatte og ikke savtakkede kanter.
Forveksling
:Små eksemplarer uden flydebærer kan muligvis forveksles med Lav klørtang, men klørtang har spiralsnoet løv, er som regel mere gulgrøn i farven og har kortere hjerteformede formeringsorganger.
Udbredelse
:Udbredt over hele Danmark. Kan tåle meget lave saltholdigheder, så den findes helt ind i bunden af Østersøen på østsiden af Bornholm. I disse områder mangler de andre store brunalger, så her kan blæretang også findes på større dybder.
Hvornår ses den?
:Kan ses hele året.
Tidsmæssig fordeling
af Blæretang baseret på Naturbasens observationer:
:Udvikler formeringsorganer i sommerhalvåret. Blæretang er særbo, det vil sige der findes særskilte hanner og hunner. Flerårig - de enkelte planter kan blive 5-6 år gamle.
Levested
:Kan tåle at blive regelmæssigt tørlagt og oversvømmet, så den er meget almindelig på lavt vand i tidevandszonen. Sidder gerne fasthæftet på moler og store sten, men man kan også finde opskyllede eksemplarer, der er fasthæftet til mindre sten, muslingeskaller og lignende.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
