:Den bliver et par meter høj og har store ca. 30 cm. lange blade, der sidder spredt på stænglen, og er spidst hjerneformede bortset fra, at de har lige afskåret grund.
Stænglen er kraftig, hul og nikkende og i reglen noget grenet foroven.
Blomsterstanden består af små hvide blomster i endestillede klaser.
Den er kraftigt bestanddannende med sin krybende jordstængel.
:Der er betydelig variation, og hybrider med Kæmpe-Pileurt er ikke sjældne.
Forveksling
:Kæmpe-Pileurt er væsentligt større, ofte 3 meter eller højere, og har større blade med hjerteformet grund med tydelige lapper.
Den forveksles ret let med Hybrid-Pileurt, der er krydsningen mellem Japan- og Kæmpe-Pileurt, indtager en mellemstilling med svagere udviklede bladlapper.
Der findes flere meterhøje forvildede arter af pileurter af slægten Persicaria, f.eks. Syren-Pileurt (Persicaria wallichii) www.fugleognatur.dk/gallery... som kan findes sjældent forvildet og ikke ligner synderligt, bl.a. med helt anden bladform.
Udbredelse
:Japan-Pileurt er almindelig i Danmark, især omkring byer og landsbyer og i bynære skove og moser.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer september-oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Japan-Pileurt baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En flerårig tvebo urt med særskilte han- og hunplanter og insektbestøvning af blomsterne..
I Danmark er der dog kun hunplanter, og spredningen er derfor udelukkende vegetativ med stykker af jordstænglen. Den kan dog bestøves at pollen fra Kæmpe-Pileurt, hvorved hybriden fremkommer. Hybriden dyrkes også.
Den spredes med haveaffald og jordstængelstykker, der flyttes rundt ved jordarbejder, og er en ret ubehagelig invasiv, der kan blive meget dominerende, hvor den får frit spil, f.eks. i gamle moser.
Den dyrkes stadigvæk en del.
Levested
:Vejkanter, opgivne græsningsenge, ruderater, ikke for våde moser, skovkanter.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.