Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Brian Sørensen
    Foto: Brian Sørensen
  • Fotograf: Brian Sørensen
    Foto: Brian Sørensen
  • Fotograf: Brian Sørensen
    Foto: Brian Sørensen

Atlas

: Almindelig Ulvefod overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Almindelig Ulvefod er en meterlang krybende flerårig og stedsegrøn vækst. Den har blade der minder om små grannåle og har oprette 15-30 cm lange sideskud som kan være vegetative. Hen på sommeren og indtil september kan den bære 2-4 sporehusaks, der sidder på en 3-10 cm lang fællesstilk.

Bladene har i modsætning til andre danske arter af Ulvefod en 2-4 mm lang spids af blege hår.

Almindelig Ulvefod
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Brian Sørensen

Variation

: Sporehusaksstilkene kan være af variabel længde, men er aldrig fraværende som hos Femradet Ulvefod. Antallet af sporehus aks kan variere fra 1-5, men er som regel 2-4.

Forveksling

: Der kan være forvekslingsmuligheder med sjældne arter som Flad Ulvefod (Diaphasiastrum complanatum ssp. complanatum) og Cypres-Ulvefod (Diaphasiastrum tristachyum); arter af ulvefodslægten Diaphasiastrum har sporehusstande, der overfladisk kan minde om Almindelig Ulvefods, men skælagtige blade, og ikke nåleagtige som Almindelig Ulvefod. Desuden har Almindelig Ulvefod farveløs hårspids på bladene.

Femradet Ulvefod (Lycopodium annotium ssp. annotium) har enligt ustilket sporehusaks og mangler hårspidsen på bladene.

Otteradet Ulvefod (Huperzia zelago ssp. selago) har opret, ikke krybende vækst og intet sporehusaks, men enlige sporehuse siddende i bladhjørnerne foroven, samt mangler hårspidsen på bladene.

Udbredelse

: Almindelig Ulvefod var tidligere en karakteristisk og almindelig plante på heder og overdrev. Nu må den betegnes som temmelig sjælden i Jylland, Nordsjælland og på Bornholm og sjælden eller meget sjælden på Øerne i øvrigt.

På Sjælland har den f.eks. nogle voksesteder i Grib Skov.

På Vestamager dukkede den op på en lokalitet i Fuglereservatet midt i 1990erne sammen med Femradet og Otteradet Ulvefod. Lokaliteten var et magert, sandet dige og de nærmeste omgivelser var nærmest tørt fattigkær med forskellige arter af tørvemos m.v.

Endnu i 2003 fandtes ca. 15 planter af Almindelig Ulvefod her, medens Femradet og Otteradet Ulvefod var forsvundet.

Planten er langt almindeligere, når man kommer over Øresund. I fjeldegne findes den i en særlig underart.

Almindelig Ulvefod - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses året rundt. "Blomstringstiden", dvs. tidspunktet hvor sporerne modnes i sporehusene, er ca. ultimo juni til september.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Ulvefod baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Ulvefod - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Ulvefod - månedlig fordeling

Biologi

: Almindelig Ulvefod er en flerårig stedsegrøn vækst med nåleagtige blade. Den formerer sig ved sporer (et sæt kromosomer(N)), som spirer til en underjordisk ca. 1 cm bred skiveformet forkim. På forkimen dannes æggemmer og sædgemmer, og efter befrugtning spirer fra forkimen ulvefodsplanten (2 sæt kromosomer(2N)) frem. I plantens sporehuse (2N) danner sporer (N) ved den sædvanlige reduktionsdeling (meiose). Sporerne spredes med vinden, og kan i gunstigt fald spire til en ny forkim.

Planten er flerårig, og man kan i mange tilfælde erkende årsskud og årstilvækst på de lange krybende skud.

Alle ulvefodsvækster er mykorrhizadannere og helt afhængige af deres svampepartner(e).

Ulvefodsplanter står ret isolerede afstamningsmæssigt, og regnes for at være sidegruppe til resten af karsporeplanterne og frøplanterne.

Levested

: Almindelig Ulvefod vokser på heder, lysåben morbund i skove (gerne i bakket terræn), overdrev og ikke mindst i grusgrave og andre ruderater i det urbane landskab.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: