Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard

Atlas

: Femradet Ulvefod overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Skuddene er udpræget krybende, indtil 25 cm. høje og 10-15 mm. tykke og med blade, der ligner små grannåle. Bladene er mørkegrønne og fint savtakkede og uden lys hårspids.

Der er et enligt, indtil 4 cm. langt sporehusaks i spidsen af skuddet. Det er ustilket.

Planten er stedsegrøn, vidt krybende, men med ret svag markering af de forskellige skudgenerationer.

Femradet Ulvefod
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Knud Aage Filt

Variation

: Sterile planter og bestande ses ret hyppigt.

Forveksling

: Almindelig Ulvefod har hvidlig hårspids på bladene og i reglen flere og stilkede sporehusaks.

Otteradet Ulvefod er nærmest tueformet eller kun meget kort krybende og har sporehuse, der ikke sidder i aks, men i bladhjørnerne øverst på skuddene.

Cypres-, Flad- og Bjerg-Ulvefod har nærmest skælformede blade (nåleformede hos Alm., Femradet- og Otteradet Ulvefod).

Udbredelse

: Skønt vores almindeligste Ulvefod er den temmelig sjælden i Nordsjælland, på Bornholm og i Nordjylland og Vestjylland og Midtjylland, ellers sjælden.
Femradet Ulvefod - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Sporehusene dannes juni-september, men planten kan erkendes året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Femradet Ulvefod baseret på Naturbasens observationer:
Femradet Ulvefod - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Femradet Ulvefod - månedlig fordeling

Biologi

: Med omtrent samme biologi som Almindelig Ulvefod og med det for karsporeplanterne karakteristiske generationsskifte: se herom under beskrivelsen af Almindelig Ulvefod.

Levested

: Mager, lidt fugtig bund i lysåbne skove, moser, heder etc. Det er den danske Ulvefod, der gror mest næringsrigt, trods alt.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: