:Busk eller lille træ (sjældent op til 15 m.) med søjleformet krone. Arvelige variationer inden for arten med lavere, brede kroner forekommer ret hyppigt.
Nåle i 3-tallige kranse, sylformede, 10-20 mm. og stærkt stikkende. Hanblomster gule, kogler bæragtige. 4-10 mm. og 1-3 frøede.
Ikke mindst bærkoglerne har en karakteristisk krydret-aromatisk lugt og smag og anvendes som krydderi.
:Arveligt bestemte variationer af kronens form forekommer ikke sjældent, jfr. beskrivelsen af kendetegn.
Forveksling
:Underarten Fjeld-Ene (Juniperus communis ssp. nana) er en lavt, krybende busk med 5-15 mm. hvælvede indadbøjede ret brede nåle. Den er alm. nordpå i Skandinavien og plantes sjældent i Danmark.
På afstand kan Ene let forveksles med f.eks. plantede arter af Thuja (Thuja) Ædelcypres (Chamaecyperis lawsoniana) m. fl., hvor især Thuja kan ligne både de almindelige søjleformede individer af Ene og dem med udbredt krone.
Men både Thuja og Ædelcypres har korte, skælformede blade, der sidder tæt helt ind til stilken.
Udbredelse
:Den er ret almindelig i Jylland, almindelig på Bornholm og halvsjælden på Øerne i øvrigt. Den kan indfinde sig på nye lokaliteter som Hedeland og Kongsholmparken (Albertslund) mellem København og Roskilde, jernbaneterræn i København, motorvejsudfletninger. etc. Der er flotte bevoksninger på Jydelejet ved Møns Klint og i bakket hedeterræn i Rusland ved Sjællands nordkyst.
:Nålene bliver siddende 4-7 år. Bærkoglerne er 2-3 år om at modne. Almindelig Ene er tvebo med særskilte han- og hunplanter (vindbestøvning). Almindelig Ene er i udpræget grad et lystræ, der sygner hen når et område springer i skov. Den kan i nogen grad betragtes som et pionertræ på f. eks. åben, evt. kalkholdig, bund.
Det latinske slægtsnavn "Juniperus" er det gamle rommersk-latinske navn for slægten. Artsnavnet "communis" betyder "almindelig". Det danske slægtsnavn "Ene" er af gammel nordisk oprindelse.
Levested
:Den kan findes både på åben sur og kalkholdig bund, og også f.eks. på jernbaneterræn.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
