Se alle 

 Billede

  • Fotograf:  Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen

Kendetegn

: Tinksmed har en længde på 18-21 cm og et vingefang på 35-39 cm. Den er kun lidt større end Mudderklire (ca. som en Stær), men er slankere og mere langstrakt, med længere næb (som er mørkt med grålig inderdel) og hals og ligner i form mere en Rødben. Adfærd livlig; færdes ofte i larmende smågrupper, men ses også enkeltvis. Er med sine lange ben, sit lange næb og sine graciøse bevægelser en typisk klire. Dragten er generelt gråbrun på oversiden og hvid på undersiden med mørke striber på hoved, hals og bryst. En lys øjenbrynstribe er altid tydeligt bag øjet. Benene er lyst olivengrønne til gullige.

I flugten ses ensfarvede gråbrune vingeoversider, firkantet hvid overgump, grå hale (hvid med mørke tværstriber) og lyst grålige vingeundersider med mørke tværstriber.

I sommerdragt har rygsiden ret grove sorte og hvide pletter (tydeligt lysere end Svaleklires). Hoved, hals og bryst er tæt mørkstribede.

I vinterdragt bliver den mere ensfarvet grå på rygsiden og stort set ustribet på hals og bryst.

Ungfugle ligner fugle i sommerdragt, men har fine gulbrune fjerspidser på ryggen.

Stemme: I flugt høres et behageligt, fløjtende jiffjiff, som ved forstyrrelse kan blive både hvast og temperamentsfuldt snerrende. Sangen er et hurtigt, gentaget dydly-dyy.

Tinksmed
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Anni Nielsen

Forveksling

: Tinksmed kan forveksles med Svaleklire, og vel også Damklire. Den kendes bedst fra Svaleklire på grå vingeundersider, på langt mindre kontrast mellem over- og underside, på længere øjenbrynstribe og på stemmen.

Udbredelse

: Udover den nævnte danske bestand yngler den almindeligt i Nordsverige og Finland med 250.000-400.000 par. I Norge yngler 20-40.000 par. Desuden yngler den fåtalligt i Skotland og det nordlige Tyskland, samt fra Baltikum østover i et bredt bælte gennem Rusland til Stillehavet.

Den overvintrer primært i Afrika syd for Sahara og, i mindre grad, i områderne omkring Middelhavet.

Tinksmed - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Tinksmeden ankommer fra vinterkvartererne fra midt i april, og fugle på vej nord- og østover ses her i landet gennem hele maj måned. De voksne ynglefugle forlader ynglepladserne fra midt i juni, ungfuglene ca. en måned senere. Midt i oktober har de sidste forladt landet.

I Danmark er arten i løbet af de sidste ca. 40 år gået tilbage, og den yngler i dag blot på enkelte lokaliteter i det vestlige Jylland (bl.a. Hanstedreservatet). Tallet er faldet fra mindst 2-300 par til mellem 60 og 80 par i løbet af de sidste 40 år.

Tidsmæssig fordeling

af Tinksmed baseret på Naturbasens observationer:
Tinksmed - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tinksmed - månedlig fordeling

Biologi

: Arten yngler på jorden hvor reden er en fordybning på en tue. Færdes åbent på ynglepladsen, og sidder ofte på forhøjninger i landskabet. De 4 æg lægges her i landet fra først i maj og udruges af magerne i fællesskab på 22-23 dage. Når ungerne er ca. en uge gamle, forlader den ene af de voksne gerne ynglepladsen (som regel hunnen). Ungerne er flyvefærdige i løbet af ca. 30 dage.

Føde: Lever af diverse smådyr, først og fremmest insekter.

Blandt Tinksmede ringmærket som unger eller ungfugle og genmeldt som døde er 76 indrapporteret i løbet af det første leveår. En enkelt af de ringmærkede Tingsmede blev mere end 10 år, før den blev skudt i Ghana.

Levested

: Tinksmed yngler i Danmark på klitheder og heder med med naturlig hydrologi og med mindst 2-300 meter til nærmeste træbevoksning.

På trækket kan den ses overalt i landet, både ved mudrede kyster og ved søer af lignende karakter, men er mest almindelig i den østlige del.

Trusler

: Menneskelige forstyrrelser i yngletiden. Afvanding, tilgroning, manglende pleje og opdyrkning af ynglepladserne. Prædation af æg og unger.

Bevaringstiltag

: Tinksmeden er afhængig af åbne arealer med vidt udsyn over ynglepladsen. Hvis der er mindre end 200-300 meter til træer eller skov, yngler arten ikke eller har markant nedsat tæthed. Sandsynligvis er prædationsrisikoen mindre for tinksmeden, jo længere væk træbevoksningen er. Den generelle anbefaling er derfor, at alle træer og buske ryddes i en afstand af 300 meter fra den sø der er yngleplads.

Et naturligt vandregime uden dræning og afvanding har stor betydning for tinksmed og at arten reagerer omgående og positivt, når afvandingskanaler kastes til og vandstanden og hydrologien kommer op på et naturligt højt niveau. Det er vigtigt for tinksmeden, at et område kan holde på vandet og dermed danne et mosaiklandskab med flere og større sumpede og våde områder, og med en større mængde af små vandhuller. Mængden af vand spiller med stor sandsynlighed en rolle for mængden af føde, som både de voksne fugle og afkommet skal leve af i yngleområdet. Vandmængden er vigtig fra starten af ynglesæsonen.

Tinksmeden skal have lav vegetation ned til søbredden på ynglepladsen, gerne 15-20 cm. Hvis yngleområdet har en tueagtig struktur med græsklædte toppe og temporære vandfyldte lavninger, er det højden af vegetationen øverst i tuerne, der gerne må være 15-20 cm høj. Hvis der er tagrør, skal der som en tommelfingerregel laves naturpleje, således at tagrørbevoksningen dækker så lidt som muligt af søbredden. På denne måde vil en god del af søbredden være tilgængelig og egnet til fouragering for fuglene. Plejetiltagene kan være slåning/høslet, afbrænding af vegetation eller afgræsning med får eller kreaturer.

Menneskelig aktivitet påvirker ynglefugle negativt og yngleområderne skal derfor være uforstyrrede inden for minimum 300 meter med adgangsforbud i perioden 1. april 15. juli.

Små vadefuglebestande kan være meget følsomme overfor prædation fra især ræv. Derfor anbefales det at holde rævebestanden på et så lavt niveau som muligt i nærheden af mulige tinksmedlokaliteter, hvilket oftest kan ske via kunstgrave og jagtlig regulering. Ligeledes bør der foregå regulering af invasive arter som mink og mårhund.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Trækfugleatlas v/Forlaget Rhodos og Zoologisk Museum, 2007.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman m.fl., Gads Forlag 1999.

Fuglene i Danmark v/Meltofte, Gyldendal 2002.

De senest indberettede arter i Naturbasen: