:En stor og kraftig ærteblomst med indtil et par meter lange rankede skud, hvis vækstform er krybende-nedliggende. Den kan dog være klatrende, hvis den vokser tæt ved træer, buske og hegn.
Stænglen er kraftigt vinget.
Bladet har kun 1 sæt småblade og ender i en grenet slyngtråd.
Blomsterne er ret store og sidder i langstilkede 2-10 blomstrede klaser. De er rosenrøde og ofte med indslag af grønt.
Akselbladene er linjeformede til smalt lancetformede.
:Skov-Fladbælg forveksles let med Flerårig Lathyrus og andre dyrkede arter og former i Lathyrus (Fladbælg)-slægten, som hyppigt forvilder sig, men kendes ret let på at have smalle, linje-lancetformede akselblade, hvor de dyrkede arters akselblade er bredt lancetformede til næsten ægformede. www.fugleognatur.dk/gallery_browse
Knold-Fladbælg har kantet, ikke vinget, stængel og smalt ovale, ikke tilspidsede småblade.
Udbredelse
:Den er ret almindelig på Øerne, Bornholm og i Østjylland og Østlige Sønderjylland, og mangler næsten i Midt- Vest- og Nordjylland.
Skov-Fladbælg ser ud til at være under udbredelse og optræder i nogen grad som pionerplante på vejskråninger, i gamle råstofgrave o.l. - ikke sjældent på biotoper hvor også arter som Flerårig Lathyrus forvilder sig.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juli-august.
Tidsmæssig fordeling
af Skov-Fladbælg baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En flerårig urt med kort og tyk grenet jordstængel.
Blomsterne bestøves af insekter, og frøene spredes ved vindslyngspredning eller slyngspredning, idet bælgen springer op elastisk, når den er moden, hvorved frøene slynges væk.
Etymologi:
Lathyrus er dannet af græsk lathyros, som er navnet på en bælgplante. Fladbælg hentyder, ikker særligt originalt, til de stærkt sammentrykte bælge. Sylvéstris betyder "voksende i skov" eller "vildtvoksende", som jo i vid udstrækning er synonyme.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
