:Stor hedelibel har en kropslængde på mellem ca. 35 - 44 mm. Den udfarvede han har en rød bagkrop og er gul og rød-brun på siden af forkroppen. Hunner og unge hanner er gul-gulbrune. Helt gamle individer kan blive meget mørke i farverne. Stor hedelibel har sorte ben med en gul stribe.
:I DK er der fire arter hedelibeller der har gule striber på de sorte ben. Det er Stor hedelibel, Almindelig hedelibel, Gulvinget hedelibel og Rødåret hedelibel.
Rødåret hedelibel er nem at skelne fra de andre, da den har tydeligt lyse gule-røde vingevener, og den nederste halvdel af øjnene er blå til blågrå.
Gulvinget hedelibel har relativt store gule felter på bagvingerne, som man ikke ser hos Stor hedelibel.
Almindelig hedelibel og Stor hedelibel er to arter, der meget let forveksles. De ligner hinanden på alle punkter, og de kendetegn man bruger til at adskille de to, kan variere en del inden for arterne således, at der opstår overlap.
Et af kendetegnene er, at den sorte streg, der løber på tværs af panden på Stor hedelibel, stopper idet den møder øjet. Hos Almindelig hedelibel løber stregen et godt stykke ned langs forkanten af øjet (deraf det engelske navn "Moustached Darter"). Stor hedelibel kan have en sort plet ved øjet under den tværgående streg på panden, der kan ligne Almindelig hedelibels moustache. Og ved nogle individer af Almindelig hedelibel kan stregen være meget smal og svær at erkende, medmindre man får dyret i hånden.
Formen på hannernes bagkrop set fra oven kan også bruges til at skelne mellem de to arter, da hanner af Stor hedelibel typisk har en smal bagkrop sammenlignet med Almindelig hedelibel hvor bagkroppen er mere kølleformet.
For hunnerne står skedeklappen, set fra siden bagest på undersiden af bagkroppen, vinkelret ned på Almindelig hedelibel, hvor den på Stor hedelibel er knap så markant og ikke i en ret vinkel.
Det kan være meget svært at skelne mellem Stor og Almindelig hedelibel, selvom man bruger flere af karaktererne, da de kan variere meget. Der kan forekomme individer, som man må opgive at henføre sikkert til en af de to arter, medmindre man har mulighed for at nærstudere genitialerne.
Til bestemmelse i forum kan det anbefales at vedhæfte følgende billeder:
1) ansigtet skråt forfra med fokus på forkanten af øjet
2) bagkroppen lige ovenfra for hanner
3) bagkroppen lige på siden for hunner.
Udbredelse
:Stor hedelibel er almindelig udbredt i hele landet.
Hvornår ses den?
:Stor hedelibel er på vingerne fra midt i juli og typisk til slutningen af oktober. I milde vintre kan den dog forekomme til langt ind i november på beskyttede steder.
Tidsmæssig fordeling
af Stor Hedelibel baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
