:Længde 17 cm, vingefang 38 cm. Næsten så stor som Almindelig Ryle (80 procent af dennes størrelse), men med længere, kraftigere og bredere næb med lys basis og let dryppende spids. Gør typisk et kompakt, trægt indtryk. Benene er korte og mørke. Har i alle dragter en tydelig, hvid øjenbrynsstribe der deler sig foran øjet og fortsætter som ekstra stribe på de mørkebrune issesider (svagere i vinterdragt).
I sommerdragt mørkebrun med bekkasinstribet ryg, mørkplettet bryst og hvid bug. Har enkelte, mørke flankestriber. Sidst på sommeren er overside og bryst meget mørke af slid.
Vinterdragt (aug./okt.-marts) ligner Almindelig Ryles, men har sommerdragtens hoved, hvidskællet, lysegrå overside og mørk kno.
Ungfuglen ligner adult, men er om efteråret klarere tegnet med finere bryststriber, ustribede flanker og ofte gulbrunt anstrøg på undersiden.
I flugt som en lille, mørk og langvinget Almindelilg Ryle; har kun svage, lyse vingebånd.
:Kærløber kan især forveksles med Almindelig Ryle. Flygtigt kan man også tage Kærløbere for store, kompakte Dværgryler.
Udbredelse
:Arten yngler på udstrakte moser med hængesæk-områder i nåleskovsbæltet. Sverige huser 3.700 par, Norge 200-1.000, Finland 10.000-20.000 og Island 0-2 par. Ud over den nordiske udbredelse yngler arten pletvis i det nordlige Rusland.
Den overvintrer ved kyster i Østafrika og Sydasien.
Hvornår ses den?
:I Danmark er den en fåtallig trækgæst i juli-august, især i landets østlige egne, meget sjældnere om foråret (maj/primo juni).
:Kærløber lever af smådyr og frø, som den samler på overfladen under hurtig gang eller løb.
Den yngler ofte i små, løse kolonier med 2-4 par. Reden er en fordybning i en beskyttende tue. De 4 æg lægges fra primo juni og ugruges af begge mager på 21-22 dage. Tilsyneladende forlader hunnen kuldet, inden ungerne er flyvefærdige.
Levested
:Kærløberen er en sjælden trækgæst der optræder enkeltvis eller i småflokke på 5-10 fugle, ofte sammen med andre vadere. Den opholder sig ved mudrede strande samt ved småsøer og vandhuller.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
