Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Peter Leth
    Foto: Peter Leth

Kendetegn

: Den bliver som voksen indtil 7 cm. lang med ånderør, og minder i sin langstrakte, tynde form ret slående om en vandrende pind.

Den har i forlængelse af kroppen et ånderør, den stikker op af vandet for at få ilt med mellemrum. Den klatrer rundt mellem vandplanterne og er tilsyneladende en ret dårlig svømmer.

Hunnen borer æggene ind i vandplanter; men fra æggene hænger på slående vis 2 hvide tråde ud i de fri, hvilket gør dem lette at identificere.

Det videnskabelige navn er meget rammende Ranatra, som er latin for den, der griber frøer (haletudser) og linearis, som er latin for linjeformet.

Stavtæge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Dan Hua Wang

Forveksling

: Stavtæge er et karakteristiks dyr, der ikke ligner andre arter.

Udbredelse

: Ikke almindelig. Hist og her til temmelig sjælden på egnede levesteder i hele landet.
Stavtæge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I principppet hele året. De voksne dyr kan overvintre.

Tidsmæssig fordeling

af Stavtæge baseret på Naturbasens observationer:
Stavtæge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stavtæge - månedlig fordeling

Biologi

: En næbmund med ufuldstændig forvandling, hvor ungerne (nymferne) ligner små udgaver af de voksne.

Trods dens vandlevende liv, er de voksne udmærket i stand til at flyve og sprede sig til nye lokaliteter.

Den lever af at fange andre vanddyr, som den udsuger, op til haletudsestørrelse.

Etymologi

Ranatra = "frøfanger", "frøæder" er slående og grunder sig i dens fangen haletudser o.a. med de 2 forben forsynet med klosakse. Linearis er "linjeformet" og nærmest selvforklarende, hvad også det danske navn er.

Levested

: Rolige, solvarme vandhuller, åbugtninger o.l. - Den træffes ofte som pionerart i nye søer, hvor den holder sig et par år og så forsvinder igen.
Litteratur brugt til denne beskrivelse

De senest indberettede arter i Naturbasen: