:Vingefang: 34-42 mm. Grundfarven hvidlig. Oversiden af vingerne kun tegnet af utydelige ribber, mens undersiden har brede mørke streger langs ribberne og et mørkt tværbånd. Sømlinien er grå. Kroppen hvid.
I hvile er vingerne ofte klappet sammen over ryggen (som hos sortåret hvidvinge, Aporia crataegi).
De voksne er hovedsagelig aften- eller nataktive, men jages let op af højt græs om dagen, flyver et stykke og sætter sig på ny.
:Stor kålsommerfugl (Pieris brassicae) og lille kålsommerfugl (Pieris rapae). Sortåret hvidvinge (Aporia crataegi) ligner, men er større med en sort krop, hvor hvidvingemålers krop er hvid.
Udbredelse
:I Danmark er den kendt fra det meste af landet, bortset fra dele af Vest- og Sønderjylland. Den er udbredt og almindelig på Øerne.
Den er ellers udbredt i store dele af Europa, i Fennoskandinavien til ca. 62 graders nordlig breddegrad. Mangler i Nordvesttyskland og Holland. I England ses den kun i det sydlige.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er fra ultimo maj til ultimo eller primo juli.
Tidsmæssig fordeling
af Hvidvingemåler baseret på Naturbasens observationer:
:Larven er langstrakt og grålig eller tangerende til lys sandfarvet, lidt som lys høvlet træ i starten. Den får dog ret hurtigt en svagere brunlig ryglinie, samt 2 små parallelle prikker med fast afstand langs ryglinien. Senere kommer der 2 parallelle linier ved hovedet. Oven på hovedet, som er forholdsvis fladt, har den en fin Y-aftegning.
Senere kan larven blive noget mørkere i aftegningerne med flere pletter.
Den lever overvintrende fra juli til maj på forskellige lave planter, bl.a. vejbred, timian, mælkebøtte, mark-bynke, røllike og perikum.
Levested
:Åbne soleksponerede steder med lav vegetation (enge, overdrev, tørre skrænter, græsmarker og grøftekanter), både tørre og mere fugtige lokaliteter.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
