:Længde 28-30 cm. Vingefang 67-72 cm. En relativ stor vadefugl med en lang tynd nakketop, sort strube og mørk overside med grønlig og lilla metalglans. Undersiden er hvid og undergumpen lys brunlig. Vingespidserne er afrundede og mørke. Overvingen er mørk og undervingen hvid. Hannen har den længste top og har en helt sort strube og ansigt. Hunnen har mere beskedne farver, kortere top og mere hvidt på bryst og hage end hannen.
:I Vinterdragten har viben en mere lys hage og strube, samt lyse bræmmer på oversiden.
Forveksling
:Viben er umiskendelig og kan ikke forveksles med andre fugle.
Udbredelse
:Udbredt i hele landet. Viben er Danmarks talrigeste vadefugl men desværre i tilbagegang, primært pga. ændret landbrugsdrift med færre græssede engarealer og mere intenstiv landbrug med dræning, sprøjtegifte og kunstgødning.
Hvornår ses den?
:Viben trækker sydpå om vinteren og ses derfor hovedsageligt om sommeren og i træktiden. Dog kan viben også være meget almindelig i milde vintre.
Tidsmæssig fordeling
af Vibe baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Viben ankommer til de danske ynglepladser i marts måned. Hannen markerer territoriet med en meget karakteristisk sangflugt der indeholder en brummende lyd fra de afrundede vinger, fuglens mørk-hvide farvekontraster og stemmen der lyder som ”vuii-o-voiip-vip-vip-euvii” og som har givet viben sit navn. Sangflugten starter med en lav flaksen over jorden, herefter stiger viben syngende op til 10 meter over jorden, hvorefter der afsluttes med et styrtdyk mod jorden. Efter yngletiden fælder de voksne individer til vinterdragt og samles for vinteren i flokke på enge og marker.
Levested
:Yngler på strandenge, åbent agerland o.l. Fortrækker fugtige områder med lav nedgræsset vegetation, da sådanne områder indeholder flest insekter, orme og andre fødeemner. Ungerne finder selv deres føde kort tid efter klækningen og det er vigtigt for overlevelseschancen at fødemængden er rigelig. Af samme grund er ungeoverlevelsen signifikant mindre på dyrket landbrugsjord end på en fugtig strandeng.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
