Ophion obscuratus er i 2019 blevet splittet ud i en forårs og efterårs art. Forårsarten hedder Ophion variegatus.
Kendetegn
:Ophion obscuratus, som er omtrent 2 cm lang (uden antenner), er en af de få orange seglhvepse som er lette at genkende. Med sine klare lyse striber på forkroppen skiller den sig nemlig ud fra de fleste andre orange seglhvepse. Forvingelængden er mellem 16 og 18 mm og et antenneleddene tæller mellem 62 og 66. Bagkroppen er lang og virker meget smal set ovenfra, men fra siden mere bred. På grund af artens nataktive levevis er dens ocelli (tre lysfølsomme øjne på toppen af hovedet) større end hos dagaktive snyltehvepse. Man møder den kun i efteråret.
:Snyltehvepse har det med at variere i størrelse da størrelsen afhænger af værtsdyrets beskaffenhed. Der findes en vintervariation af arten som ses i januar-fabruar, men denne er sandsynligvis en endnu ubeskrevet art.
Forveksling
:Den uerfarne i seglhvepse vil have meget svært ved at skelne Ophion sp. (Ophioninae) fra Netelia sp. (Tryphoninae), ja, man vil nok endda kunne forveksle større orange hvepse fra familien Braconidae, som fx Homolobus sp. ( www.fugleognatur.dk/gallery... ), med seglhvepse. En enkel måde man kan kende en Ophion fra en Netelia, er ved vingemønsteret. Netelia har en lukket areolet, mens Ophion har en åben. Se Figur 1 nederst til højre på siden - Ophion øverst og Netelia nederst.
I 2019 blev O. obscuratus delt i to arter pga DNA-undersøgelser. Selvom de ligner hinanden meget adskilles de let ved at O. Obscuratus kun ses om efteråret og O. variegatus om foråret.
O. obscuratus har meget tilfælles med O. forticornis, som dog er langt mindre almindelig. O. forticornis findes desuden kun i nærheden af klitter, har mindre afstand mellem de lysfølsomme øjne og facetøjnene og har en mere slank bagkrop.
De udgaver af Ophion obscuratus som ikke har så tydelige lyse striber på forkroppen, kan ligne O. crassicornis og O. parvulus utroligt meget. De kan dog alligevel adskilles ved at O. obscuratus har lysere rander ved indersiden af øjnene, og at arten er gullig på den ene del af vingemærket (stigma, se pil på Figur 1).
Som du blandt andet kan se i felthåndbogen er der mange nataktive orange snyltehvepse
Udbredelse
:formodentlig mulig at møde i hele landet
Hvornår ses den?
:Det er en efterårshveps, og mødes typisk fra oktober til december. Da arten er nataktiv kan man især møde denne og andre seglhvepse ved lyslokning.
Tidsmæssig fordeling
af Lys Efterårsseglhveps baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:De nataktive hunner lægger deres æg i forskellige arter af natsommerfuglelarver. Da værtslarverne ikke lever i træ, har de ikke brug for en lang læggebrod som den sabelhvepsene kan prale af.
Levested
:Overalt hvor dens værtslarver holder til, åbne eller halvåbne græsområder og på heder.
Review of the Swedish species of Ophion (Hymenoptera: Ichneumonidae: Ophioninae), with the description of 18 new species and an illustrated key to Swedish species
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
