:Benved er løvfældende, op til 6 m høj busk, eller af og til et indtil 10 m højt træ med en langsom, opret og temmeligt åben vækstform.
Grenene er modsatte. Barken er først grøn (af og til næsten violet). De unge grene er firkantede og har lys bark, med lyse striber langs kanterne. Senere bliver barken mere grå, og til sidst er den lysegrå med spredte, smalle furer. De hvide striber udvikler sig til korklister på ældre grene.
Knopperne er modsatte, tiltrykte, smalle og grønne.
Bladene er elliptiske med fint savtakket kant. 3-8 cm. lange med mørkegrøn overside, og en grågrøn underside. Høstfarven er gulrød, før løvfald sidst i oktober.
Blomsterne er små, gulgrønne og uanseelige. De sidder 3-5 sammen i en hængende stand. Blomstring i maj-juni.
Frugterne er iøjnefaldende. Det er kødede rosa kapsler med hængende orange frøkapper.(4 rummet). Selve frøene er hvide. Frøene modnes i oktober-november.
Hele planten er giftig.
Busken tiltrækker bærædende fugle, f.eks. solsort og sjagger. De nye skud er eftertragtede af hjortevildt.
Veddet er ben hvidt (deraf navnet)og meget sejt. Brændt til trækul, giver det den bedste tegnekul.
:Der findes en hvidbroget varietet af planten, men den ses kun dyrket.
Forveksling
:Ingen i naturen.
Udbredelse
:Almindelig Benved danner krat, står i skovbryn og underskov i lyse skove på fugtig, mineralrig bund overalt i Mellem- og Sydeuropa, inklusive Danmark
Hvornår ses den?
:Almindelig Benved ses tydeligt, når den står med de flotte, specielle frøkapsler og når de angribes af spindemøl-larver, de såkaldte "snareorme", der bygger store fællesspind i planten. Busken vikles total ind i spind, og afløves, så planten får et spøgelsesagtigt udseende. Angrebet er altid værst under beskyttede forhold med stillestående luft. Den får nye blade efter et angreb.
:De små, uanselige gulgrønne blomster indeholder en del nektar og bestøves af mindre insekter.
Frøene spirer villigt i Danmark
Levested
:Benved vokser naturligt spredt i skovbryn og hegn og i lysåbne skove af eg og ask. Den vokser på god næringsrig jord, og er speciel hyppig på kalkrig moræneler og kridt. Planten optræder ofte som pionerplante. Almindelig benved tåler stærk beskæring.
Den er lyskrævende, tåler dog lidt skygge, og lidt fugt. Den er robust og meget vindfør.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
