Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Paul Verner Jørgensen
    Foto: Paul Verner Jørgensen
  • Fotograf: Bent-Ole Ludvigsen
    Foto: Bent-Ole Ludvigsen
  • Fotograf: Bent-Ole Ludvigsen
    Foto: Bent-Ole Ludvigsen

Atlas

: Benved overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Benved er løvfældende, op til 6 m høj busk, eller af og til et indtil 10 m højt træ med en langsom, opret og temmeligt åben vækstform.

Grenene er modsatte. Barken er først grøn (af og til næsten violet). De unge grene er firkantede og har lys bark, med lyse striber langs kanterne. Senere bliver barken mere grå, og til sidst er den lysegrå med spredte, smalle furer. De hvide striber udvikler sig til korklister på ældre grene.

Knopperne er modsatte, tiltrykte, smalle og grønne.

Bladene er elliptiske med fint savtakket kant. 3-8 cm. lange med mørkegrøn overside, og en grågrøn underside. Høstfarven er gulrød, før løvfald sidst i oktober.

Blomsterne er små, gulgrønne og uanseelige. De sidder 3-5 sammen i en hængende stand. Blomstring i maj-juni.

Frugterne er iøjnefaldende. Det er kødede rosa kapsler med hængende orange frøkapper.(4 rummet). Selve frøene er hvide. Frøene modnes i oktober-november.

Hele planten er giftig.

Busken tiltrækker bærædende fugle, f.eks. solsort og sjagger. De nye skud er eftertragtede af hjortevildt.

Veddet er ben hvidt (deraf navnet)og meget sejt. Brændt til trækul, giver det den bedste tegnekul.

Benved
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Marianne Barslund

Variation

: Der findes en hvidbroget varietet af planten, men den ses kun dyrket.

Forveksling

: Ingen i naturen.

Udbredelse

: Almindelig Benved danner krat, står i skovbryn og underskov i lyse skove på fugtig, mineralrig bund overalt i Mellem- og Sydeuropa, inklusive Danmark
Benved - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Almindelig Benved ses tydeligt, når den står med de flotte, specielle frøkapsler og når de angribes af spindemøl-larver, de såkaldte "snareorme", der bygger store fællesspind i planten. Busken vikles total ind i spind, og afløves, så planten får et spøgelsesagtigt udseende. Angrebet er altid værst under beskyttede forhold med stillestående luft. Den får nye blade efter et angreb.

Benved værtskifter med bede­bladlus.

Tidsmæssig fordeling

af Benved baseret på Naturbasens observationer:
Benved - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Benved - månedlig fordeling

Biologi

: De små, uanselige gulgrønne blomster indeholder en del nektar og bestøves af mindre insekter.

Frøene spirer villigt i Danmark

Levested

: Benved vokser naturligt spredt i skovbryn og hegn og i lysåbne skove af eg og ask. Den vokser på god næringsrig jord, og er speciel hyppig på kalkrig moræneler og kridt. Planten optræder ofte som pionerplante. Almindelig benved tåler stærk beskæring.

Den er lyskrævende, tåler dog lidt skygge, og lidt fugt. Den er robust og meget vindfør.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
da.wikipedia.org...Almindelig_Benved. Havens Planteleksikon. ISBN: 87-7464-018-6.

De senest indberettede arter i Naturbasen: