Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: morten pedersen
    Foto: morten pedersen
  • Fotograf: morten pedersen
    Foto: morten pedersen
  • Fotograf: morten pedersen
    Foto: morten pedersen

Kendetegn

: Store (hanner 10-30mm, hunner 15-40mm) flyvende insekter, med gule til rødlige markeringer og lange gule til rødligt gule antenner (hos nogle hanner hvide). På hunnen er øvre del (tergum) af bagkroppens (abdomen) 1. 2. og 7.-10. segment hovedsageligt rødligt gule. Brystet (thorax) er sort. Hunnen har desuden en lang læggebrod (ovipositor) og en tilspidsning af det sidste bagkropssegment (cornus). Hverken læggebrodden eller cornus kan hvepsen bruge til at stikke andet end træ med, der er derfor ingen grund til at frygte hvepsen. Hannens farvning er næsten omvendt i forhold til hunnen. Det vil sige at de midterste bagkropssegmenter er rødligt gule på hannen i stedet for sorte, og de forreste og bageste er sorte i stedet for gule. På både hanner og hunner er det 7. og 8. tergum rødligt gul. Under flyvning producerer kæmpe-træhvepsen en dyb og tydelig brummen. Larverne er store og hvide med brune hoveder og bliver op til 40 mm lange.
Kæmpetræhveps
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Michael Sonniks

Variation

: Graden af gul varierer hos arten fra lyst gul til rødbrun. Forskellige dele af kroppen på det samme individ kan have forskellige nuancer af de gule og rødbrune farver.

Forveksling

: Gulhovedet træhveps (Urocerus augur) adskilles fra den langt mere almindelige Kæmpetræhveps (Urocerus gigas) ved, for hunners vedkomne, at thorax er brun, sort tibia 3 og mere gul på overside af hovedet som kun efterlader en smal passage af sort. Gulhovedet træhveps hanner er på samme måde mere gul på hovedet og har mørkere bagkropsspids end Kæmpetræhveps.

Udbredelse

: Arten er udbredt i hele Danmark, hvor der findes nåletræer. Den er desuden udbredt på det meste af den nordlige halvkugle og observeret enkelte steder i Sydamerika og Oceanien.
Kæmpetræhveps - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Det voksne insekt flyver på solrige dage og ses hyppigst fra juni til august.

Tidsmæssig fordeling

af Kæmpetræhveps baseret på Naturbasens observationer:
Kæmpetræhveps - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kæmpetræhveps - månedlig fordeling

Biologi

: Hunnen af kæmpe-træhveps lægger æg i hele sit voksenstadium. De æg der lægges inden hunnen parres bliver alle til hanner, som ved alle årevinger (Hymenoptera). Æggene lægges i forskellige nåletræer, hvor hunnen borer et enkelt hul med sin læggebrod, og lægger flere æg i samme hul. Mellem hvert æg placerer hun en slim der indeholder den mikroskopiske svamp Amylostereum chailettii, denne slim udskilles fra parrede specialiserede svampe-kirtler, kaldet mycangia. Kæmpe-træhvepsens larve er fuldstændig afhængig af Amylostereum chailettii, den har nemlig ikke de nødvendige enzymer der kræves til gøre næringen fra ved tilgængelig. Svampen selv er dog ikke afhængig af kæmpe-træhveps til spredning. Larverne lever af at gnave i det svampeinficerede ved, og svampen fungerer altså som en form for ekstraoral fordøjelse. Larvestadiet varer som regel 3 år, men forlænges hvis der er suboptimale betingelser. Man har observeret træhvepse pludseligt bryde ud af stolper i 6 år gamle konstruktioner. I løbet af de larvestadiet producerer larverne, der klækkede i samme hul 7mm brede gange, der går i forskellige retninger op og ned i træet. Larverne forpupper sig i veddet tæt på barken om foråret, og forvandler sig her til voksenstadiet (imago). Når det voksne individ er færdigudviklet og er brudt ud af sit puppe omkring juni, står det overfor den udfordring, at det med sit nye hårde ydre skelet (kutikula) ikke lige så ubesværet kan bore sig igennem veddet, som da det var en larve. Der ses derfor hos arter i træhveps-familien (Siricidae), specifikke tilpasninger til at få klemt den voksne krop ud at træet. Dette involverer at larven forpupper sig med den rigtige vinkel i forhold til overfladen af barken. Larven af kæmpe-træhveps forpupper sig så det voksne individ blot skal grave sig fremad for at komme ud i det fri. Andre træhvepse-arters larver overlader opgaven med at vende sig i veddet til det voksne individ. Den beskrevne levevis minder om andre arter af træhveps, disse bruger dog ikke alle A. chailettii som symbiont . Det voksne insekt lever af pollen og andre insekter, og overvintrer ikke . Man ser hyppigst hunnen, da denne flyver rundt og leder efter gode træer at lægge æg i, imens hannerne sværmer i toppen af træerne.

Levested

: Lever i nåleskove, hvor larvens værtstræer findes (blandt andre rød-gran, Picea abies).
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Schiff N, Goulet H, Smith D, Boudreault C, Wilson A and Scheffler BE (2012) Siricidae (Hymenoptera: Symphyta: Siricoidea) of the Western Hemisphere. Canadian Journal of Arthropod Identification. 21: 1-305. doi.org/10.3752/cjai.2012.21
Långström B, Heliövaara K, Moraal LG, TurČni M, Viitasaari M, and Ylioja T (2004) Non-Coleopteran Insects. In: Bark and wood boring insects in living trees in Europe, a Synthesis. pp: 501-538
Vasiliauskas R, Stenlid J and Thomsen IM (1998) Clonality and genetic variation in Amylostereum areolatum and A-chailletii from northern Europe. New Phytologist. 139: 751-758. doi.org...j.1469-8137.1998.00240.x
Spradbery JP (1977) The oviposition biology of siricid woodwasps in Europe. Ecological Entomology. 2: 225-230. doi.org...j.1365-2311.1977.tb00885.x
Hanson HS (1939) Ecological Notes on the Sirex Wood Wasps and their Parasites. Bulletin of Entomological Research. 30: 27–65. doi.org...S0007485300004399

De senest indberettede arter i Naturbasen: