Hunnen er let genkendelig men hannen minder meget om andre Ichneumoninae-hanner
Kendetegn
:Fireplettet hulesnyltehveps er en relativt stor snyltehveps med en længde på omkring 15mm. Grundfarven er sort. Antennerne er sorte med undtagelse af et hvidt bånd midtvejs for hunnernes vedkommende. Hunnerne har sort ansigt med hvide rander ved indersiden af øjnene og hannerne har gult ansigt. Scutellum (pletten på midten af forkroppens overside) er gullig-hvid hos begge køn. Bag hovedet er der ligeledes en gullig-hvid krave. Der er fire hvide pletter forrest på hunnens ellers sorte bagkrop. Hannen har derimod to brede gule bånd på bagkroppen. Arten er sort yderst på både lår og skinneben på bagbenene, ligesom det sidste stykke af bagbenene er sorte. Hannen har normalt gule ben på nær de orange baglår og hunnens ben er orange. Hun er uden synlig læggebrod men kan sagtens give et mærkbart stik hvis man klemmer den. Hvepsens lighedsværn beskytter den mod mulige rovdyr.
:Som med de fleste andre snyltehvepse kan størrelsen og kropsfarverne variere. Hunnens fire pletter forrest på bagkroppen kan være sammensmeltede eller stærkt reducerede - nogle gange er der kun to små pletter synlige. Andre gange er der ikke kun de fire hvide pletter men også hvidt i renderne mellem bagkropsleddene.
Forveksling
:Hannen skal man altid være yderst forsigtig med at identificere fra billeder. Den kan nemlig nemt forveksles med andre ichneumoninae-hanner fx Tandet tigersnyltehveps. De orange baglår er dog et godt kendetegn.
Hunnen kan måske forveksles med Vejvepsene af slægten Episyron. Fx Rødbenet Vejhveps. Men Vejhvepsene er mere panser-agtige i det.
Udbredelse
:Fireplettede hulesnyltehveps er almindelig i det vestlige Palearktis og i Mellemøsten.
Hvornår ses den?
:Normalt på vingerne fra midt juni til august
Tidsmæssig fordeling
af Fireplettet Hulesnyltehveps baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Hannerne overvintrer ikke da deres eneste opgave er at befrugte hunnerne. Hunnerne kan til gengæld finde på at samles for at overvintre i et antal helt op til 100 individer i frostfrie huler, eller huller og sprækker i træ. I udlandet er arten også kendt for at bruge grotter og minetuneller (Figur 1). Om foråret forlader hunnerne deres vinterhi og lægger deres æg enkeltvist i forskellige sommerfuglelarver. Her lever snyltehvepselarven inde i værtslarven, som gennemgår sin udvikling helt til puppestadiet. Men i stedet for en fuldt færdig sommerfugl vil der komme en ny Fireplettet hulesnyltehveps ud af puppen.
Værterne indbefatter blandt andet Agrotis ipsilon, Erannis defoliaria, Eupithecia satyrata, Graphiphora augur, Mamestra brassicae, Noctua comes, Noctua pronuba, Operophtera brumata, Scotopteryx chenopodiata, Tortrix viridana og Yponomeuta padella.
Levested
:Man kan finde arten på diverse skærmplanter hvor den søger nektar, gerne i udkanterne af skove og i lysninger. Desuden er hvepsen kendt for at søge huler at gemme sig i eller overvintre. Derfor er det en hveps man ofte kan møde indendørs fanget i vinduet.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.