:Bjerganden er en dykand med en længde på 45-50 cm og et vingefang på 75-80 cm. Vingespejlet er hvidt. Hanner i pragtdragt har sort grøntglinsende hoved med gule øjne og gråblåt næb, lysegrå ryg, sort hals og bryst, hvide flanker og bug samt sort hale. Hunnen er brunlig med mørkebrunt/sort hoved og med en tydelig hvid plet der omkranser næbroden.
I flugten længere og tungere end Troldand - proportionelt som lille Gråand med rundt hoved "påsat" længere hals. Vingerne virker anbragt længere tilbage end Troldandens.
:I eclipsedragten har hannen mørkere ryg og flanker og kan have en lys plet ved næbroden.
Forveksling
:Bjerganden ligner en troldand, men har mere rundt hoved og mangler troldandens nakketop. Hannen af Troldand har også sort ryg mens Bjergandens er lysegrå. Nogle hunner af Troldand kan være hvid om næbbet som en Bjergand hun, men Troldand har mere sort på næbbet end Bjergand.
Den kan også forveksles med lille bjergand og halsbåndtroldand, men disse to arter ses kun sjældent i Danmark.
Kan på lang afstand måske forveksles med Taffeland der har lysegrå sider og kastanjebrunt hoved.
Udbredelse
:Bjerganden yngler ved hav og søer i Island, Det nordlige Skandinavien og Sibirien.
Hvornår ses den?
:Bjerganden er primært en vintergæst i Danmark.
Tidsmæssig fordeling
af Bjergand baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Bjerganden dagraster i meget store flokke til havs og trækker om aftenen til lavtvandede områder ved kysten for at fouragere på snegle og muslinger.
Bjerganden kan hybridisere (krydse) med andre dykænder, eksempelvis troldand.
Levested
:Bjerganden kan ses i hele landet i vinterhalvåret, primært i de indre farvande. De største flokke ses i Kattegat. Århus-kalundborg overfarten er et rigtigt godt sted at observere bjergænder og sortænder fra om vinteren.
Trusler
:Tilføj tekst her...
Bevaringstiltag
:Man kan hjælpe bjerganden ved at sikre uforstyrrede områder hvor den kan raste om dagen.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.