Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen

Kendetegn

: Rød dværgbænkebider (Trichoniscus pusillus) har en lilla-rødlig pigmenteret eller mønstret krop, der kan fremstå rødbrunlig og en kropslængde på op til 5 mm. Kroppen er langstrakt, nærmest halvmåne formet i tværsnit og nær 3 gange så lang som den er bred. Overfladen er glat og glinsende med spredte fine børster. Kan ikke rulles sammen. Hovedet er bredere end det er langt og brystet (de første ca. 7 led efter hovedet) er bredde end maven/bagenden. Øjnene er sammensat af 3 ocelli, synsorganer, som hver består af enkelte linser uden nethinde. Det første par antenner er rudimentære og upåfaldende.
Rød Dværgbænkebider
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Michael Winther

Variation

: Der kan forekomme variation i størrelse og farve.

Forveksling

: Kan forveksles med T. alticola, T. baschierii, T. pusillus s. str., T. provisorius, T. noricus og T. pygmaeus, der før blev anset som underarter. Rød dværgbænkebider er næsten helt identisk med arten T. provisorius og disse kan kun adskilles undersøgelse af hannens genitalier under mikroskop. I Nordamerika kan den forveksles med andre arter, men kan adskilles ved de tre ocelli, synsorganer, i øjnene, hvor de forvekslende arter kun har 1 ocelli.

Udbredelse

: Findes almindeligt overalt i Europa nord for alperne. Er blevet introduceret til Madeira, Azorerne og Nordamerika.
Rød Dværgbænkebider - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hele året rundt. De kommer oftest kun ud fra deres skjul på meget fugtige nætter og går ikke ret langt fra deres skjul.

Tidsmæssig fordeling

af Rød Dværgbænkebider baseret på Naturbasens observationer:
Rød Dværgbænkebider - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rød Dværgbænkebider - månedlig fordeling

Biologi

: Rød dværgbænkebider er saprofage, dvs. at den hovedsageligt lever af dødt organisk materiale, som død vegetation, visne blade eller dødt træ. De opfattes derfor som nyttedyr, fordi de omsætter dødt organisk materiale til mineraler og kulstof som skaber jordforbedring.

Rød dværgbænkebider er som alle andre bænkebidere, føde for forskellige dyr som edderkopper, frøer, mus og fugle, bl.a. derfor finder man dem oftest gemt under sten, blade, træstammer, urtepotter eller andre mørke fugtige steder. Men rød dværgbænkebider lever ikke kun sammen fordi de ikke kan finde andre steder at gemme sig, de gør det også fordi de er selskabelige. Derfor finder man ofte mange bænkebidere under same urtepotte eller noget der minder om en hel koloni under den gamle bunke fliser gemt væk bagerst i haven. Dette gælder også for andre arter af bænkebider.

Langt de fleste bænkebidere, inklusiv rød dværgbænkebider, lever i fugtige miljøer. Dette skyldes at bænkebidere ikke har nogen mekanisme til at regulere deres vandindhold i kroppen og derfor må leve i miljøer med meget høj fugtighed. I de fugtige miljøer kan kroppen, gennem overfladen, opsuge den mængde vand den har brug for og hvis den får for meget vand, vil bænkebideren enten søge til varmere eller tørrer steder, så der kan ske fordampning.

Hos rød dværgbænkebider findes der både diploide og triploide hunner. Forplantning kan ske ved partenogenese, jomfrufødsel, for triploide hunner, dvs. hunner med 3 kromosomsæt (normalt er hunner diploidem, dvs. har kun to kromosomsæt, ligesom os mennesker). Der kan altså ske en aktivering af æggene, uden tilstedeværelse af spermatozoer (sædceller) fra hannen. Hannen har derfor ikke den store betydning for reproduktionen og man finder derfor meget sjældent hanner af denne art, hvorfor kønsratioen er meget skæv. De diploide hunner findes kun i højest fordelagtige miljøer, mens de triploide hunner kan findes under mindre favorable betingelser samt uafhængigt af sine diploide forfædre. Den gennemsnitlige størrelse for kønsmode dyr er ca 3-3,5 mm, men kan hos hunner intræde allerede ved en længde på 2 mm.

Yngleperioden er fra maj til september. Hunnen bærer rundt på æggene i en rugepose til de klækker, samt i en periode efter klækning, derved yder de en form for yngelpleje. Når ungerne er selvstændige frigives de fra rugeposen og gennemgår 6 stadier før de når voksenstadiet. Varigheden af hvert stadie afhænger af hvor længe det tager at skifte hud, derudover medvirker lavere temperaturer i forår og efterår til at øge længen af hvert stadie.

Levested

: Oftest fundet i fugtige miljøer tæt ved jordoverfladen, som under træstammer og sten eller mellem nedfaldende blade og i mos. Dens rødbrunlige farve gør at den nemt kan kamuflere sig mellem visne blade eller under gamle træstammer.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Broly, P., Mullier, R., Deneubourg, J. L., & Devigne, C. (2012). Aggregation in woodlice: Social interaction and density effects. ZooKeys, 176(SPECIAL ISSUE), 133–144. doi.org...zookeys.176.2258

CHRISTENSEN, B. (1983). Genetic variation in coexisting sexual diploid and parthenogenetic triploid Trichoniscus pusillus (Isopoda, Crustacea). Hereditas, 98(2), 201–207. doi.org...j.1601-5223.1983.tb00594.x

Frankel, B. (1979). The juvenile stadia of the diploid and triploid subspecies of trichoniscus pusillus brandt (Crustacea: Isopoda). Journal of Natural History, 13(2), 195–210. doi.org...00222937900770141

Norden, A. W. (2008). The terrestrial isopods (crustacea: Isopoda: Oniscidea) of Plummers Island, Maryland. Bulletin of the Biological Society of Washington, 0298(15), 41–43. doi.org...0097-0298(2008)15[41:tticio]2.0.co;2

Schmalfuss, H., & Schmalfuss, H. (2003). World catalog of terrestrial isopods (Isopoda: Oniscidea). Stuttgarter. Beitr. Naturk. Ser. A, 654, 1–341.

Meinertz, N. T. (1936) Danmarks Fauna - Bd.42 (Storkrebs, III. Ringkrebs, 2. Bænkebidere [Land- og Ferskvandsisopoder]), udgivet af København, G.E.C. Gad for Dansk Naturhistorisk Forening

Toft, S., (2010) Leddyrenes biologi, Biologisk Institut, Aarhus Universitet.

Thomas, A. (2017) Gardening for wildlife, side 128, udgivet af Bloomsbury Publishing Plc, London.

Online kilde: www.discoverlife.org...20q... set 08/07 2020.
Online kilde: www.naturespot.org.uk...common-pygmy-woodlouse set 08/07 2020.
Online kilde: www.inaturalist.org...660412 set 08/07 2020.

De senest indberettede arter i Naturbasen: