:Landboende krebsdyr. Op til 3,2 cm. Kroppen dobbelt så lang som bred. Har store øjne. Bagenden med 2 lange, stilkede, gaffeldelte vedhæng, som er det sjette par halefødder. Antennerne måler omtrent 2/3 af kropslængden.
Danmarks største bænkebider. Den findes især på moler, bolværker og klipper hvor den gemmer sig i sprækker eller under sten og opskyllet materiale (alger, plastic). Den kan foretage korte svømmeture i vandet. Søger kun ned i vandet når den føler sig truet. Kan lade sig falde ned i vandet for at undgå farer, men drukner hurtigt, hvis den ikke når tilbage på land.
Sidder ofte i skjul i dagtimerne. Om natten kravler den omkring og æder af alger og tang.
Det er et lynhurtigt dyr, der næsten er umuligt at fange.
Kaldes også ”Molekrebs”. Fornemmelsen af en overdimensioneret bænkebider er meget karakteristisk når man f.eks. kommer gående på en mole og ser en Havbænkebider løbe af sted foran en.
:Farven varierer fra lysegrå til olivenfarvet, prikket. Dyret skifter farve efter lysforholdene - kan blive næsten hvid efter nogle timers ophold i fuldstændigt mørke.
Forveksling
:Alene størrelsen udelukker forveksling med de øvrige bænkebidere i Danmark.
Men ellers - Tanglus af slægten "Idotéa", som erret almindelig ved alle danske kyster, især mellem alger og ålegræs. Kroppen er mere langstrakt end Havbænkebiderens, og de bageste halefødder danner et par klapper på undersiden, der dækker de øvrige halefødder.
Udbredelse
:Fra Nordsøen til Østersøen. Den er fundet mange steder ved kysterne af de indre danske farvande, også på Bornholm.
Hvornår ses den?
:Året rundt.
Tidsmæssig fordeling
af Havbænkebider baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.