Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Karen Thomsen
    Foto: Karen Thomsen
  • Fotograf: Karen Thomsen
    Foto: Karen Thomsen
  • Fotograf: Karen Thomsen
    Foto: Karen Thomsen

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Den karakteristiske krave ses tydeligt. Antallet af flige er atypisk stort på fotoet.

Svær at bestemme!

Bør bestemmes / bekræftes i forum ud fra gode fotos, der bl.a. viser mundingen (= peristomet).

Kendetegn

: Stjernebolde er en meget særpræget svampegruppe.

De har et 2-laget først nærmest kugleformet frugtlegeme, som sprækker stjerneformet op, så yderlagets stjernespidser bøjer ned og hæver sporebeholderen op. Sporebeholderen har en åbning i spidsen, hvor sporerne kan sprøjtes ud. Sporebeholderens væg er mere eller mindre tør-pergamentagtig og kan være glat-melet eller kornet.

Sporebeholderen kan være siddende, eller hævet op på en stilk over det stjerneformet opsprækkende yderlag.

Krave-Stjernebold er karakteriseret ved en stilket sporebeholder (det er sammen med Stilket Stjernebold den art i slægten, der har den længste og tydeligste stilk), som har en hul krave, der vender nedad fra øverst på stilken. Spidsen af sporebeholderen er tydeligt furet-stribet og stilken er 5-10 mm lang.

Yderlaget opsprækker i typisk 5-9 flige, men antallet af flige er ret variabelt.

Sporebeholderens overflade er glat til noget melet.

Frugtlegemet er 5-10 cm bredt, er først helt eller næsten underjordisk, men hæves op over jorden ved udviklingen.

Krave-Stjernebold
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Bidstrup

Variation

: Arten er ret variabel, men når man har den tæt på, kendes den ret let på den tydelige krave under den stilkede sporebeholder.

Forveksling

: Hvis frugtlegemet kun er 2-4 cm og sporebeholderens stilk kun ca. 3 mm, og mundingen har en ringformet afgrænsning, er det Dværg-Stjernebold, som næsten altid er iøjnefaldende mindre og med færre flige.

Stilket Stjernebold ligner, men har en skrå overgang fra sporebeholder til stilk og ikke den karakteristiske krave.

Kødet og Frynset Stjernebold har ikke stilket sporebeholder og mundingen er ikke stribet.

Udbredelse

: Stjerneboldenes udbredelse er ret dårligt kendt, da de vokser på steder, hvor de ofte overses.

Gennemgående er de ikke almindelige. Krave-Stjernebold hører ikke til de sjældneste, men ikke desto mindre går der lang tid imellem, at man ser den. Og ofte ses den ikke samme sted de næste år.

Den har status LC - least concern - ikke truet på den nye danske rødliste.

Krave-Stjernebold - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Alle stjernebolde danner frugtlegemer om efteråret, typisk i august-september. Frugtlegemerne er ret bestandige og kan ofte genkendes frem til vinteren.

Tidsmæssig fordeling

af Krave-Stjernebold baseret på Naturbasens observationer:
Krave-Stjernebold - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Krave-Stjernebold - månedlig fordeling

Biologi

: Stjernebolde lever af at nedbryde dødt organisk stof (førne) og danner ikke mykorrhiza med træer. - De står ikke sjældent i små hekseringe.

Der generelle biologi afviger derudover ikke fra andre storsvampes.

Levested

: Løv- og nåleskov, krat, ekstensivt drevne parker m.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.

Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003

De senest indberettede arter i Naturbasen: