Figur 1. De indadbøjede flige af det stjerneformet opsprækkende yderlag er karakteristisk for arten. Endvidere er mundingen udifferentieret, sporebeholderen glat-melet og så godt som ustilket.
Bør bestemmes / bekræftes i forum på basis af gode fotos, mundingen (= peristomet) bør være tydeligt.
Kendetegn
:Frynset Stjernebold har som andre arter i slægten et frugtlegeme med 2-laget væg, hvor ydervæggen sprækker stjerneformet op, hvorved sporebeholderen hæves op.
Sporebeholderen har en åbning i spidsen, hvor sporerne kan sprøjtes ud.
Frynset stjernebold er 4-8 cm bred og har ustilket sporebeholder. Sporebeholderens munding er ustribet og ikke tydeligt afgrænset fra den øvrige sporehusbeholder ved strukturer eller farver.
Yderlaget sprækker stjerneformet op i typisk 5-8 brede, spidse flige.
Frynset Stjernebold har på karakteristisk vis yderlagets stjerneformede flige bøjet ind under frugtlegemet, hvor hos andre arter stjernespidserne peger skråt udad eller nedad.
Frugtlegemet er nærmest kugleformet og i starten helt eller delvis underjordisk, men hæves op, når yderlaget sprækker stjerneformet op.
:Andre arter har tydeligt furet-stribet munding på sporebeholderen, munding der er adskilt fra den øvrige sporehusbeholder ved strukturer eller farver, stilket sporebeholder eller flige, der ikke bøjer ind under frugtlegemet, men har spidser, der peger nedad eller udad.
Specielt har den meget lignende Kødet Stjernebold flige, der ikke bøjer ind under frugtlegemet, men flige, der peger nedad til skråt udad.
Krave-Stjernebold og Stilket Stjernebold har tydeligt stilket sporebeholder. Dværg-Stjernebold har kortstilket sporebeholder og er næsten altid iøjnefaldende mindre.
Udbredelse
:Frynset Stjernebold er ret sjælden i Danmark, men dog fundet så mange gange, at den på den nye rødliste har status LC - least concern - ikke truet.
Hvornår ses den?
:Som andre stjernebolde danner den frugtlegemer om efteråret, typisk ultimo august-primo oktober. Frugtlegemerne er ret bestandige og kan ofte erkendes frem til vinteren. Ja, sågar også året efter hen på sommeren, især Kødet og Krave.
Tidsmæssig fordeling
af Frynset Stjernebold baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Frynset Stjernebold er en ikke-mykorrhizasvamp, der lever af at nedbryde dødt plantemateriale, typisk løv- eller nåleførne.
Ellers afviger dens biologi ikke fra øvrige storsvampes.
Levested
:Løv- og nåleskov og krat, gerne på kalkholdig bund.
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.
Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
