Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Mette Toni Madsen
    Foto: Mette Toni Madsen

Atlas

: Park-Lind overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Park-Lind bliver indtil 30 meter høj og er krydsningen mellem Storbladet og Småbladet Lind og indtager en mellemstilling mellem disse to arter.

Når den udvikler sig frit får den ægformet, flerstammet krone som andre linde. Men de Park-Lind vi ser er ofte beskårede og opstammede.

Bladene bliver indtil 15 cm. lange og er moderat skævt hjerteformede. De er ensfarvede, grønne og glatte til spred hårede på over- og underside og med hvide hårtotter i bladstrengenes vinkler på undersiden.

Bladene og de unge grene er ligeledes glatte til spred hårede.

Frugten, som er en nød, har lave, ret utydelige lister. Den er vistnok i reglen steril og uden spiringsdygtigt frø.

Park-Lind er noget mere tilbøjelig til at danne stubskud, rodskud og vanris end forældrearterne.

Park-Lind
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Linda Kjær-Thomsen

Variation

: Der er stor variation m.h.t. behåringen på bladene, bladstilkene og de unge grene.

Det er usikkert om frugten altid er steril, men tilbagekrydsning med forældrearterne ser ikke ud til at forekomme.

Forveksling

: Se nøgle ved Småbladet Lind

Den adskilles ret let fra Småbladet Lind på de ensfarvede blade, grønne på begge sider.

Adskillelsen fra Storbladet Lind kan være vanskelig, men Park-Linds blade er, bortset fra hårduskene i bladnervevinklerne, glatte til langt mere uregelmæssigt hårede. Bladstilke og unge grene er ofte glatte, men kan være uregelmæssigt korthårede.

Nødderne har ikke Storbladet Linds 5 tydelige lister, men har langt svagere og mere uregelmæssige lister. De er i reglen med dårligt udviklede, ikke-spiringsdygtigt frø.

Udbredelse

: Den er almindeligt plantet og optræder også som kulturlevn, hvor der tidligere har været alleer, gårde etc. Det er usikkert, om den nu og da kan have spiringsdygtige frø og kan frøformere sig.

I nyere tid plantes den mindre hyppigt og forældrearterne tiere.

Park-Lind - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Park-Lind baseret på Naturbasens observationer:
Park-Lind - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Park-Lind - månedlig fordeling

Biologi

: Samme biologi som forældrearternes, men er oftest steril.

Park-Lind er som krydsning sandsynligvis opstået spontant flere gange i naturen.

Levested

: Den optræder i Danmark kun som oprindeligt dyrket, men gamle plantninger kan formere sig effektivt med rod- og stubskud.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: