Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Conny Bruun
    Foto: Conny Bruun
  • Fotograf: Conny Bruun
    Foto: Conny Bruun
  • Fotograf: Dubbeld Samplonius
    Foto: Dubbeld Samplonius

Atlas

: Almindelig Katost overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Vigtige kendetegn ift. andre arter i slægten: Kronbladene er 20-25 mm lange, 3-4 gange længere end bægerbladene.

En mere eller mindre opret og ofte flerårig plante, der bliver indtil meterhøj.

Den er udstående håret og har langstilkede 5-7-lappede savtakkede blade.

Blomsterne er store og sidder i knipper i bladhjørnerne.

Kronbladene er omvendt hjerteformede, rødviolette med mørkere striber og først hanlige (støvknapperne folder sig ud før griflerne). Mellem kronbladenes grunddele er der 5 honninggruber.

Frugten deles ved modenhed i 9-11 skarpkantede delfrugter, der har form som små runde oste og har givet planten navn.

Almindelig Katost
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kate Pfeiffer

Forveksling

: Moskus-Katost og Rosen-Katost ligner ikke, men har hvide til lyst rosa blomster og mere delte-fligede blade.

Rundbladet Katost og Liden Katost er mindre og mere nedliggende planter med kronblade, der kun er 1-2 gange længere end bægeret.

Læge-Katost har lyserøde blomster og er en kraftigere, mere opret plante. Katost har 3-bladet yderbæger, hvor yderbægret hos Stokrose er 6-9 fliget.

Udbredelse

: Almindelig Katost er almindelig i Danmark, hyppigst på Øerne og i Østjylland.
Almindelig Katost - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer medio juli-primo oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Katost baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Katost - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Katost - månedlig fordeling

Biologi

: En i reglen flerårig urt med insektbestøvning.

Etymologi:

Malva af græsk malakos = blød hentyder til, at arter fra slægten indeholder meget blødgørende slim, hvilket har været udnyttet og udnyttes medicinsk.

Katost hentyder til de kredsrunde, flade frugter, der har form som små oste. "Kat-" er en nedvurderende, "peiorativ" forstavelse. Silvestris betyder "voksende i skove", hvilket egentlig ikke er særligt betegnende for arten.

Levested

: Næringsrig bund omkring gærder, huse, på ruderater, vejkanter o.l. steder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter (Skytte-Christiansen)

De senest indberettede arter i Naturbasen: