:Dette er en af de allerførste sommerfugle, der klækkes herhjemme, nogle gange allerede i januar. Den kendes på det brede mellemfelt med den uklare indre mellemlinie og de punktformede sømpletter.
Vingefang: 32-37 mm (KUN hannen). Hunnen har reducerede vingestumper og kan ikke flyve - den kendes fra Slåen-frostmåler/Smalbåndet slåenmåler (Theria rupicapraria) på de parallelle linier.
Efter klækningen kravler hunnen i skumringen ud på tynde kviste og sidder og lokker hannerne til med feromondufte.
:Bredbåndet slåenmåler forveksles let med Slåen-frostmåler/Smalbåndet slåenmåler (Theria rupicapraria) og blev således først udskilt som selvstændig art så sent som i 1977. Forholdet mellem de to arter er således: Bredbåndet slåenmåler kendes bedst på, at forvingens mellemfelt er bredt ned mod randen, hvor det på Smalbåndet s. bliver forholdsvis smalt. Derudover er den indre mellemlinie ofte kun diffust tegnet på Bredbåndet s., hvor den på Smalbåndet s. ofte er skarpere tegnet. Endelig er sømprikkerne på både for- og bagvinger små og punktformede på Bredbåndet s., mens de oftest er stregformede på Smalbåndet s. - denne har også en kortere flyvetid, der starter i begyndelsen af marts og ender i starten af april.
En tredje lignende art, Spidsvinget slåenmåler (Aleucis distinctaria) er indtil videre fundet 3 gange i Danmark. Den flyver noget senere (april-maj) og kendes på den tydeligt tilspidsede forvinge.
Udbredelse
:Arten er i Jylland kun fundet i Syd- og Østjylland. Den er ret lokal i sin udbredelse, men ofte kan den træffes i antal de rigtige steder. I Danmark er den kendt fra meget spredte forekomster i Syd- og Østjylland og på Øerne inkl. Bornholm. I nyere tid er den ikke fundet i Nordvestsjælland, Nordøstsjælland og Møn. Med en målrettet indsats vil man muligvis kunne finde arten flere steder.
Hvornår ses den?
:Primaria betyder den første - og hannerne flyver i skumringen og om natten, allerede når frosten slipper sit tag. Den kan i milde vintre træffes fra sidste halvdel af januar til begyndelsen af april. Dens hovedflyvetid er dog februar og marts.
Tidsmæssig fordeling
af Tidlig Frostmåler baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
