:Den oprindelige vandremusling, Zebramuslingen, kan forveksles med den nye vandre- musling Quaggamuslingen ( se denne: www.naturbasen.dk/art?id=45469 ).
Man kan ret let skelne mellem de to arter ved at lægge dem på højkant på " hængselssiden "
Zebravandremuslingen er flade på den side, og kan godt stå på højkant men Quaggamuslingen vælter om på siden.
Forskere kan DNA-sekventere ( DNA barcoding ) og de kan klart skelne mellem de to arter.
Udbredelse
:Zebramuslingen ( Dreissena polymorpha ) er fra Sortehavsområdet med menneskelig aktivitet blevet transporteret op gennem Rusland og ind i Europa over de sidste 200-300 år i takt med udbygningen af kanaler til flodbådstrafik.
I 1765 påbegyndtes konstruktionen af Oginski-kanalen ( nu beliggende i Belarus ), en 54 km. lang kanal der forbinder Yaselda og Schara- floderne og dermed var med til at forbinde Dnepr- og Neman-bassinerne ( og derved Sortehavet og Østersøen ).
Zebramuslingen kom til en kanal i København i 1843 ( sandsynligvis med skib/ ballastvand ) og spredte sig omkring år 1900 til en række søer omkring København og Nordsjælland.
Den er udsat i Tystrup Sø på Sjælland og findes derfor i Suså-systemet
I 1980'erne blev den fundet i Jels-søerne i Sønderjylland, formentlig indslæbt af lystfiskere fra Nordtyskland
I midten af 2010'erne blev den konstateret i Knudsø ved Ry og har nu koloniseret hele Gudenå-systemet, inklusiv Mossø, Viborg- søerne og Hald Sø.
Hvornår ses den?
:Året rundt
Tidsmæssig fordeling
af Vandremusling baseret på Naturbasens observationer:
:Zebramuslingen har en meget høj frugtbarhed. Det 1. år kan hunnen producere 30.000 stk æg.
Det andet år og tredje år kan hunnen producere op til 40.000 æg. Efter klækning lever de planktonisk som Veliger-larver i ca. 4 uger. Larven har en krans af cilier, hvormed den holder sig oppe i vandmassen. Larven spredes derfor let med vandstrømmen i søen eller nedad i vandløbssystemet.
Veliger-larven mister efter en tid sine cilier og synker ned til bunden. For at den voksne larve kan udvikle sig til en lille musling, kræver den en fast bund, hvor den kan sætte sig fast ved hjælp af bysustråde på samme måde som blåmuslinger i havet.
Vandremuslingen vokser hurtigt og kan under gunstige betingelser blive kønsmoden efter et år.
Levested
:Den sætter sig fast på sten, grene og andre hårde overflader i ferskvand.
Trusler
:I Saginaw Bay, Lake Huron oplevede man i 1992 en genetablering af opblomstring af Blågrønalger efter at Zebravandremuslingen var kommet til søen mellem 1991 og 1993.
Man har undersøgt dette og den dominerende antagelse er at Zebravandremuslingen kan fremme dominansen af Blågrønalger, uafhængigt af at belastningen med fosfor er lav. Dette har også fremgået af beskrivelsen af Zebravandremuslingen på DTU Aquas hjemmeside.
I Danmark kom Zebravandremuslingen til Hald Sø i 2022, og i slutningen af juli 2025 er der opblomstring af Blågrønalger, hvilket må siges at være meget usædvanligt for så næringsfattig en sø. Muligvis påvirker det de oprindelige og hjemhørende muslinger idet unge eksemplarer af Ægte- og Tilspidset malermusling vurderes som døende ved ekskursion til Hald Sø den 25.7.2025.
Zebramuslingen har også en anden biologisk påvirkning, idet de er filtratorer, som derfor kan nedsætte klorofylniveauet i søen, hvilket medfører større lysindfald. Dette lysindfald varmer vandet op til en større dybde, hvilket medfører forøget epilimnion og udtynder thermoklin. Kort sagt springlaget bliver udtyndet.
Hvis man betragter udviklingen i Nordamerika, kan man forvente at Zebramuslingen bliver udkonkurreret af den nye Quaggamusling i løbet af de kommende omkring 5-10 år.
Invasive Zebra Mussels ( Dreissena polymorha ) increase cyanobacteriel toxin concentrations in low-nutrient lakes. Lesley B. Knoll m.fl. NRC Canada, 13 februar 2008.
Modeling the Role of Zebra Mussels i the Proliferation of Blue-green Algae i Saginaw Bay, Lake Huron. Victor J. Bierman m. fl. Great Lakes Res. 31: 32- 55, 2005
Invasion history of the Zebra mussel Dreinessa polymorpha ( Pallas ) in the Gudeå River system in Denmark. Monique Van Dorssen. Århus Universitet & Université de Rennes. Master thesis. June 2020
Opdagelse af Dreissena rostriformis bogensis i Vesteuropa. Daniel P. Molloy m. fl.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
