Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen

Kendetegn

: Vandremuslingen kendes på de zigzagformede striber på skallen

Den har en spids Umbo og en vinklet og flad ventral side ( hængselssiden ). Der er en skulder eller ryg ventralt

Vandremusling
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Dahlgreen

Forveksling

: Den oprindelige vandremusling Zebra- muslingen kan forveksles med den nye vandre- musling Quagga- muslingen, Se denne: www.naturbasen.dk/art?id=45469

Man kan ret let skelne mellem de to arter ved at lægge dem på højkant på " hængselssiden " Zebra vandremuslingen er flade på den side, og kan godt stå på højkant men Quagga muslingen vælter om på siden

Forskere kan DNA sekventere ( DNA barcoding ) og de kan klart skelne mellem de to arter

Udbredelse

: Zebra muslingen ( Zebra Dreissena polymorpha ) er fra det Kaspiske hav vandret op gennem Rusland og ind i Europa over de sidste 200- 300 år i takt med udbygningen af flodbådstrafikken. Zebramuslingen kom til København med ballastvand allerede i 1843 og spredte sig omkring år 1900 til en række søer omkring København og Nordsjælland. I 1915 blev den fundet i Furesøen og i 1926 i Esrum Sø.

Den er udsat i Tystrup Sø på Sjælland og findes derfor i Suså- systemet. I 1980- erne blev den fundet i Jels- søerne i Sønderjylland, formentlig indslæbt af lystfiskere fra Nordtyskland

I 2006 blev den konstateret i Knudsø ved Ry og har nu koloniseret hele Gudenå- systemet, inklusiv Mossø og Viborg- søerne

Vandremusling - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt

Tidsmæssig fordeling

af Vandremusling baseret på Naturbasens observationer:
Vandremusling - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Vandremusling - månedlig fordeling

Biologi

: Zebramuslingen har en meget høj frugtbarhed. Det 1. år kan hunnen producere 30.000 stk æg Det andet år og tredje år kan hunnen producere op til 40.000 stk æg Efter klækning lever de planktonisk som Veliger- larver i ca. 4 uger. Larven har en krans af cilier, hvormed den holder sig oppe i vandmassen. Larven spredes derfor let med vandstrømmen i søen eller nedad i vandløbssystemet. Veliger-larven mister efter en tid sine cilier og synker ned til bunden. For at den voksne larve kan udvikle sig til en lille musling, kræver den en fast bund, hvor den kan sætte sig fast ved hjælp af bysustråde på samme måde som blåmuslinger i havet

Vandremuslingen vokser hurtigt og kan under gunstige betingelser blive kønsmoden efter et år

Levested

: Den sætter sig fast på sten, grene og andre hårde overflader i ferskvand

Trusler

: Zebra- muslingen kan opnå en Bio- masse på 5 kg/ m2 og en tæthed på op til 120.000 pr m2 medførende begroning af skibe, sluser, vandindtag m.m.

Zebra-muslingen har også biologisk påvirkning, idet de er filtratorer som derfor kan nedsætte klorofylniveauet i søen, hvilket medfører større lysindfald. Dette lysindfald varmer vandet op til en større dybde, hvilket medfører forøget Epilimnion og udtynder Thermoklin. Kort sagt springlaget bliver udtyndet

Hvis man ser på udviklingen i Nordamerika kan man forvente at Zebra- muslingen bliver udkonkurreret af den nye Quagga- musling i løbet af de kommende omkring 5 - 10 år

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Invasion history of the Zebra mussel Dreinessa polymorpha ( Pallas ) in the Gudeå River system in Denmark. Monique Van Dorssen. Århus Universitet & Université de Rennes. Master thesis. June 2020

Canadian Journal of Zoology. Bind 71, nummer 5. maj 1993. Comparative shell morphology of Dreissena polymorpha, Mytilopsis leucophaeata, and the " Quagga " mussel ( Bivalvia: Dreissenidae ) in North America

Naturen i Danmark
De ferske vande, 2 udgave
af Kaj Sand- Jensen m. fl., 2017

De senest indberettede arter i Naturbasen: