Quaggamusling
Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: René Jacobsen
    Foto: René Jacobsen
  • Fotograf: René Jacobsen
    Foto: René Jacobsen

Kendetegn

: Quaggamuslingen har fået navnet fra de zebralignende striber på dens skaller ( Quagga er navnet på en nu uddød zebraart ).

Quaggamuslingen har ikke vinklede ventrale og dorsale sider. Dens skaldele er afrundede ( konkave ) uden ventrolateral skulder. Hvis man forsøger at sætte den på hængselssiden vil den derfor stå skråt eller vælte.

Der kan være en hvid stribe tværs igennem midten af skallen fra Umbo til bagenden.

En lille musling på max ca. 30 mm. længde.
Quaggamusling
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: René Jacobsen

Forveksling

: Quaggamusling kan forveksles med den indtil nu i Danmark kendte vandremusling (Dreissena polymorpha), der derfor bør kaldes Zebramuslingen.

Se denne: www.naturbasen.dk/art?id=6112

Man kan ret let skelne mellem de to arter af vandremuslingen ved at lægge dem på højkant på " hængselssiden ". På Zebramuslingen er de bageste ventrale og dorsale sider vinklet i en grad, så " hængselssiden " bliver flad. Hvis man anbringer Zebramuslingen på hængselssiden, bliver den stående stabilt. Den har en tydelig ventrolateral skulder, der er med til at danne den vinklede hængselsside. Quaggamuslingens ventrale og dorsale sider er konvekse så den vælter om på siden hvis man forsøger at sætte den på " hængselssiden "..

Forskere kan DNA sekventere ( DNA barcoding ) og de kan klart skelne mellem de to arter

Udbredelse

: Den er hjemmehørende i Dnepr- og Bug-floderne og i laguner ( limaner ) i det nordlige Sortehav. Indtil midten af det 20. århundrede var dens udbredelse begrænset til Ukraine

Quaggamuslingen blev først fundet i USA i de store søer i 1989.

I Holland blev den første gang registreret i Hollands Diep ( stor bred flodmunding ) i 2006, og ud fra deres størrelse anslog man at den oprindelige indtroduktion til Hollands Diep var sket i 2004 eller før.

I Danmark er den første gang overraskende registreret med 2 individer i 2020 af specialestuderende Monique Van Dorssen, Århus Universitet og professor i Genetik Michael Møller Hansen ( MMH ) i Indelukket ved Silkeborg. MMH har i 2022 undersøgt 30 individer fra Indelukket med DNA sekventering ( Barcoding); alle 30 individer var Quaggamuslinger. De anslås nu ( i 2022 ) at udgøre ca. 30% af vandremuslingerne i Indelukket i Silkeborg. I efteråret 2024 dominerer den antalsmæssigt over Zebravandremuslingen i Remstrup Å ( personlig meddelelse MMH ).

Den er sidst i november 2023 påvist ved Tangeværket, d.v.s. at hele Gudenåen fra Silkeborg søerne til Tangeværket er inficeret.

I marts 2024 også konstateret i Borre Sø, Julsø, Rosvig og Gudenåen ved Alling Vest kanoplads. I oktober 2024 er den begyndt at dukke fåtalligt op i Knudsø ( personlig meddelelse MMH ).

Arten er på det sidste møde i Miljøstyrelsen ikke registreret som invasiv art da: " der mangler data vedrørende artens optræden i ferskvandsøkosystemer, da arten normalt anses for at være en brakvandsart " . Kilde : Konsensus omkring vurdering af ikke hjemmehørende arter i Danmark. Nr. 271, 2023 " mst.dk...tr271.pdf
Quaggamusling - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt

Tidsmæssig fordeling

af Quaggamusling baseret på Naturbasens observationer:
Fænologi for Quaggamusling: flest observationer omkring uge 11, 90 % fra februar til december

Biologi

: Hvor Quagga- og Zebramuslinger eksisterer side om side, ser Quaggamuslingerne ud til at udkonkurrere Zebramuslingerne. I Lake Michigan udgjorde Zebramuslinger således 98.3 % af vandremuslingerne i år 2000, mens Quaggamuslinger udgjorde 97,7 % blot 5 år senere. Der blev i Lake Michigan fundet med en tæthed på 7790 Quaggamuslinger pr m2, medens Zebramuslingen blev fundet med en tæthed på 899 muslinger pr. m2.

Quaggamuslingen kan ligesom Zebramuslingen dræbe oprindelige stormuslingearter ved at hæfte skallerne sammen med deres byssustråde eller ved at udkonkurrere hjemmehørende muslinger og andre filterlevende hvirvelløse dyr i fødekæden.

Spredningen i Øst- og Vesteuropa er sket igennem floder og f.eks Main- Donau- kanalen.

Langdistancespredningen af muslinger sker med transoceaniske skibe, i form af ballastvand eller som fastsiddende på skibsskrog. Spredning over kortere afstande er vector- båren og sker typisk ved transport af fritidsbåde, lystfisker-både og grej.

Forsøg har vist at veliger larver om efteråret i Lake Mead, USA ved en vandtemperatur på omkring 12,5 grader °C kan overleve i op til 27 dage i bådes bundvand. ( Choi m. fl 2013 ) Overlevelse af voksne Quaggamuslinger tilhæftet på både er anslået til 3 dage i vinterperioden. Veliger larver kan ikke observeres med det blotte øje og kan derfor overses, selv ved en grundig inspektion af både inden transport over land. Det anslås at gennemsnits forekomsten af veliger larver i Lake Mead fra august til november er 18 veliger larver per liter søvand. Veliger larver er derfor den mest sansynlige livscyklus form af Quaggamuslinger der bliver spredt ved transport af både.

Levested

: Quaggamuslingen kan hæfte sig på både hårde og bløde overflader i ferskvand.

Quaggamuslingen kan kolonisere en større zone af søerne, fra lave bredområder til dybere og mere oligotrope profundale områder

Quaggamuslingen kan gyde ved lavere temperaturer og vokse 4–19 gange hurtigere end zebramuslingen ved lav temperatur og begrænset tilgang til føde

Trusler

: Quaggamuslingen kan sammen med Zebramuslingen fremme etableringen af nye invasive arter som de har udviklet sig sammen med igennem millioner af år. Det kan være det der er tilfældet med Stor rovtangloppe ( Dikerogammarus villosus ) i Silkeborg søerne. Vi ser det også med Sortmundet kutling som aktuelt er ved at brede sig i Gudenå-systemet. Noget af det næste kan blive Fiskekrogsvandloppen ( Cercopagis pengoi ) som allerede nu forekommer i Østersø området.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
jydsknaturhistorisk.dk...130-8-15-Vandremuslinger.pdf

Canadian Journal of Zoology. Bind 71, nummer 5. maj 1993. Comparative shell morphology of Dreissena polymorpha, Mytilopsis leucophaeata, and the " Quagga " mussel ( Bivalvia: Dreissenidae ) in North America

Impact of invasive Quagga mussels ( Dreissena rostriformis bugensis ) on reservoir water quality, as revealed by progressive-change BACIPS analysis.
Sam A. Reynolds, David C. Aldridge. Water Research 2 April 2021.

Invasion ecology of guagga mussels ( Dreissena rostriformis bugensis ):
a review of evolutionary and phylogenetic impacts
Marina I. Orlova m. fl. Zoological Institute, Russian Academy of Science, Universitetskaya emb., 1 , St. Petersburg, 199034, Russia. 27 july 2005

Invasion history of Zebra mussel Dreissena polymorpha ( Pallas ) in The Gudenå River system i Denmark, Master thesis. Monique Van Dorssen, Århus Universitet & Université de Rennes. June 2020. Se specielt s. 34 hvor Quagga- musling er nævnt

Center for invasive species Researce University of California Riverside/ Mark Hoddle

Opdagelse af Dreissena rostriformis bogensis i Vesteuropa. Daniel P. Molloy m. fl.

www.greatlakesnow.org...

Påbegyndt af Ole Dahlgreen d. 10-09-2022. Senest redigeret af Magnus Bauer d. 02-01-2026. Læst 1.535 gange. Naturbasens artsbeskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.

Bemærk! Quaggamusling (Dreissena rostriformis bugensis) har følgende synonymer som du kan møde i ældre litteratur om Trekantmuslinger (Dreissenidae) eller om Veneroidea (Veneroidea):

Latinsk synonym: Dreissena rostriformis subsp. bugensis

Vil du læse mere? Følgende arter fra ordenen Veneroidea (Veneroidea) kunne også have din interesse:

1. Vandremusling - Dreissena polymorpha

De senest indberettede arter i Naturbasen: