:Fællesvævet er meget vidt udbredt, det sker rimeligt ofte at det er mere end 1 m langt, fladt skorpeagtigt, overfladen er tør sort og temmelig vortet i det grundet frugtlegemerne.
Konsistensen virker som noget der er forkullet eller meget sejt som unge eksemplarer, hård.
Frugtlegemerne i sig selv er omkring en 0,5-0,8 mm brede, de sidder i overfladen af fællesvævet.
Ingen lugt af betydning.
Nyeste foto. Billederne af Grov Kulskorpe har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Yvonne Engmann
Variation
:Se kendetegn
Forveksling
:Kant-kulskorpe er en lille mulighed, da den kan sidde i plamager også, men denne er noget større i det, 2-3 mm pr. fællesvæv(frugtlegeme agtigt).
Pile-kuldskorpe er ligeledes en lille mulig forveksling. Den er også større, og vokser kun på pil.
Udbredelse
:Ret almindelig i DK.
Hvornår ses den?
:Den ses hele året.
Tidsmæssig fordeling
af Grov Kulskorpe baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Meget sellektiv med værtstræets sort, ligesom de andre kuldskorper er det.
Levested
:Snylter kun på bøgestammer, helst døde, men døende eller syge træer godtages også.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.