:Kønnet stadie: Frugtlegemerne er spredt rundt, som indsænkede 0,4-0,7 mm små, sorte, kugleformede udposninger. I overfladen på det sorte, ca. 1,5-5 cm høje, normalt omkring 1,5-6,5 mm brede, rundcylindriske til noget uregelmæssigt "bulet stang", ugrenet eller øverst lidt grenet fællesvæv. Inden i er fællesvævet hvidt.
Konsistensen er temmelig sej.
Ukønnet stadie: Det ukønnede stadie er normalt omkring 1,5-5 cm højt, ca. 1,5-6,5 mm bredt, helt rundcylindrisk til en noget uregelmæssig rund stangform eller grenet som et hjortegevir, sort, men hvidpudret på noget af "stangen"/"geviret", typisk fra midt på til øverst oppe.
:Den kan som reglen ikke rigtig forveksles med andre svampe, men der er nogle sjældne lignende svampe, der vokser på buske og lignende plantevækster og dermed ikke på løvtræ som Grenet stødsvamp.
På bøgens frugtskåle findes Bogskål-Stødsvamp, som er helt trådformet, og i øvrigt kan kendes på voksestedet.
Udbredelse
:Meget almindelig svamp i de danske løvskove.
Hvornår ses den?
:Den ses hele året, men er især aktiv fra midt i august til januar.
Tidsmæssig fordeling
af Grenet Stødsvamp baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Denne svamp er interessant, idet den er den eneste kendte svamp, der ud over at producere traditionelle sporer, også laver kloner, konidie-sporer, af sig selv (det hvide pudder på det ukønnede stadie)
Levested
:På løvtræ, foretrukkent dødt, og rigtig gerne på stubbe. Der kan forekomme flere hundrede eksemplarer på én stub.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
