Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Willy Poulsen
    Foto: Willy Poulsen
  • Fotograf: Willy Poulsen
    Foto: Willy Poulsen
  • Fotograf: Brynhild Dam
    Foto: Brynhild Dam

Atlas

: Almindelig Sankthansurt overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En glat, flerårig, ret sukkulent plante med indtil 50 cm. høje skud. Stænglen er ofte rødligt anløben og har flade, elliptiske og kødfulde, ofte modsatte blade med rundtakket rand.

Blomsterne er små og gulgrønne eller rødligt anløbne og sidder i en endestillet, halvskærmformet, Mangeblomstret stand.

De blomstrende skud udgår fra en kort,lodret jordstængel, hvis rødder øverst er kraftigt opsvulmede, men nedadtil løber ud i en lang, tynd spids.

Efter afblomstringen dør planten ned til grunden og er således ikke mere eller mindre vintergrøn som andre arter i slægten.

Almindelig Sankthansurt
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Niels Ørbæk

Forveksling

: Der er ikke oplagte forevekslingsmuligheder i den vilde flora, men den dyrkes, også i forskellige haveformer.

Rød Sankthansurt ssp. telephium www.fugleognatur.dk/artintro... er i reglen veladskilt fra Almindelig Sankthansurt og har røde blomster og blomsterstand og er ret hyppigt forvildet og naturaliseret.

Udbredelse

: Ret almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Almindelig Sankthansurt - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer august-september.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Sankthansurt baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Sankthansurt - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Sankthansurt - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne og vindspredning af frøene.

Etymologi:

Telephium af (af Telephion) er et græsk navn for en plante med tykke, kødfulde blade.

Den blomstrer jo først efter sankthans, men har formentlig fået sit navn, fordi den er en gammel hekse- og trylleplante, som blev brugt til at tage varsler af, og heksene var særligt aktive omkring sankthans.

Den har spillet en stor rolle i folketroen, og man har blandt andet brugt at hænge 2 skud af denne sukkulente plante op og se, om de voksede væk fra hinanden eller over imod hinanden og så tage varsler af det (ville man få eller ikke få en kæreste o.s.v.)

Levested

: Tørre bakker, overdrev, stendiger, skovkanter eller som haverelikt.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: