:En glat, flerårig, ret sukkulent plante med indtil 50 cm. høje skud. Stænglen er ofte rødligt anløben og har flade, elliptiske og kødfulde, ofte modsatte blade med rundtakket rand.
Blomsterne er små og gulgrønne eller rødligt anløbne og sidder i en endestillet, halvskærmformet, Mangeblomstret stand.
De blomstrende skud udgår fra en kort,lodret jordstængel, hvis rødder øverst er kraftigt opsvulmede, men nedadtil løber ud i en lang, tynd spids.
Efter afblomstringen dør planten ned til grunden og er således ikke mere eller mindre vintergrøn som andre arter i slægten.
:Der er ikke oplagte forevekslingsmuligheder i den vilde flora, men den dyrkes, også i forskellige haveformer.
Rød Sankthansurt ssp. telephium www.fugleognatur.dk/artintro... er i reglen veladskilt fra Almindelig Sankthansurt og har røde blomster og blomsterstand og er ret hyppigt forvildet og naturaliseret.
Udbredelse
:Ret almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer august-september.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Sankthansurt baseret på Naturbasens observationer:
:En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne og vindspredning af frøene.
Etymologi:
Telephium af (af Telephion) er et græsk navn for en plante med tykke, kødfulde blade.
Den blomstrer jo først efter sankthans, men har formentlig fået sit navn, fordi den er en gammel hekse- og trylleplante, som blev brugt til at tage varsler af, og heksene var særligt aktive omkring sankthans.
Den har spillet en stor rolle i folketroen, og man har blandt andet brugt at hænge 2 skud af denne sukkulente plante op og se, om de voksede væk fra hinanden eller over imod hinanden og så tage varsler af det (ville man få eller ikke få en kæreste o.s.v.)
Levested
:Tørre bakker, overdrev, stendiger, skovkanter eller som haverelikt.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
