Stænglen er kirtelhåret og med ret få stængelblade, hvor de nedre er nyreformede som rosetbladene, de øvre mere aflange. Den har overvintrende bladroset af langstilkede nyreformede og rundtakkede blade.
I hjørnerne af de henvisnende grundblade dannes ret store rundagtigt-løgformede yngleknopper.
Der er indtil 10 ret store, hvide blomster, som sidder i en endestillet kvast. Blomsterne er regelmæssigt 5-tallige med 3-5 mm lange bægerblade og indtil 16 mm lange kronblade og en frugtknude med 2 grifler og 10 støvdragere i 2 kredse.
:Kornet Stenbræk er en karakteristisk art med sine ret store hvide blomster, kirtelhårede stængel og rundagtigt-nyreformede, takkede grundblade.
Den ligner ikke de andre danske arter i slægten: Trekløft-Stenbræk og Gul Stenbræk.
Vore 2 andre arter af slægten: Trekløft Stenbræk og Gul Stenbræk ligner slet ikke. Trekløft-Stenbræk er en spinkel, vinterannuel plante med små, bvide blomster og mange 3-fligede blade. Gul Stenbræk har gule blomster, små lancetformede blade og findes kun i væld i Jylland.
Mod nord i Skandinavien findes en række arter af Stenbræk hovedsagelig i fjeldegne, hvoraf nogle kan ligne Kornet Stenbræk noget.
Udbredelse
:Kornet Stenbræk er temmelig almindelig i det meste af Danmark, dog mindre almindelig i udprægede sandjordsegne.
Hvornår ses den?
:Kornet Stenbræk blomstrer maj-juni, men de overjordiske dele bortset fra yngleknopperne visner forholdsvis hurtigt hen efter blomstring og frugtmodning.
Tidsmæssig fordeling
af Kornet Stenbræk baseret på Naturbasens observationer:
:En flerårig urt, hvis blomster bestøves af honningsamlende insekter. Frøene er små og spredes af vinden. Frøsætningen er dog ofte dårlig og spredning finder hyppigere sted ved hjælp af de store yngleknopper som dannes ved plantens grund, og som ret let kan løsgøres og spredes af rodende dyr etc.
Det videnskabelige slægtsnavn "Saxifraga" er latin for "stenbrydende" ("saxo"="sten" og "frango"="jeg bryder") og sigter til at yngleknopperne ligner små sten, som er brudt i stykker af plantens rødder.
Det latinske artsnavn "granulata" er diminutiv af "granum"="korn", altså "med små korn" og sigter også til yngleknopperne ved plantens grund. Betydningen af det danske slægts- og artsnavn er helt tilsvarende den latinske.
Yngleknopperne spirer sidst på sommeren til nye bladrosetter, der holder sig grønne vinteren over, og hvorfra et blomsterskud skyder op næste forår.
I følge ældre tiders "signaturlære" skulle Kornet Stenbræk med yngleknopperne, der ligner små itubrudte sten, kunne opløse og kurere blæresten, idet Vorherre ved plantens fremtræden og udseende havde givet et vink om dens anvendelse.
Levested
:Tørre overdrev, skrænter og diger, gamle græsrabatter, ruderater. Kornet Stenbræk kan betegnes som en "svag overdrevsindikator". Den er en af de sidste overdrevsplanter, der forsvinder, når overdrev ødelægges ved eutrofiering og en af de første der dukker op og varsler en overdrevsagtig udvikling.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
