:En spæd højst 10 cm høj plante med 2-10 små hvide blomster og flere gange gaffeldelt stængel, hvor der sidder 0-1 blomst for enden af hver gren. Blomsterstanden får form af en løs svikkel eller kvast.
Hele planten skinnende grøn-gulgrøn eller stærkt rødligt anløben, og er mere eller mindre klæbrigt-kirtelhåret.
Bortset fra hos kummerformer er i alt fald nogle af nogle af bladene 3-delte.
:Enkelte 5-delte blade forekommer. I alt fald nogle af de øvre blade er i reglen hele.
Forveksling
:Den ligner på ingen måde de andre danske arter i slægten.
Når man har fået øje på planten og bemærket de hvide blomster, de klæbrige kirtelhår og de 3-delte blade, er der ingen forvekslingsmuligheder i den danske flora.
Men set på afstand kan den ligne flere andre små enårige, f.eks. Vild Hør, Femhannet Hønsetarm, Markarve m.v. I Nord- og Midtjylland er planterne ofte rødlige, og bestande med den farve kan kendes på 10-20m s afstand.
Udbredelse
:Trekløft-Stenbræk kan findes på egnede voksesteder i hele landet, men er ikke almindelig. Den overses dog sikkert ofte p.g.a. sin lidenhed og voksestederne.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer primo maj - primo juni, og visner snart væk efter blomstringen.
Tidsmæssig fordeling
af Trekløft-Stenbræk baseret på Naturbasens observationer:
:En enårig, vinterannuel plante, der spirer om efteråret og overvintrer med små bladrosetter, der ret hurtigt visner væk, når den blomsterbærende stængel udvikler sig. Efter blomstringen visner hele planten snart væk. Frøene spirer så om efteråret.
Dens blomster bestøves af pollensamlende insekter. Selvbestøvning forekommer sikkert hyppigt.
Etymologi:
Slægtsnavn: se Kornet Stenbræk.
Artsnavn: Tridactylites er "trefingret" og hentyder til de 3-delte blade. Tilsvarende med det danske navn.
Levested
:Den findes på åben, tør og ofte kalkrig bund: kalkbakker og gamle mure. - Et af de steder, hvor man hyppigst ser den, er jernbaneterræn, hvor den gror i gruset mellem sporene.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
