Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Johan Kjær Prehn
    Foto: Johan Kjær Prehn
  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen

Kendetegn

: G. tigrinus er en lille gammarid hvor gennemsnitsstørelsen på en voksen han er 10,5- 12,5 mm. Hunnen 8,5- 10,0 mm.

Farven på levende individer er hvidlig til gul/ svag orange, med sorte og røde pletter eller tværgående striber hvilket har givet den navnet " tigrinus "

Lange og krøllede setae på 2. antenne.

Pereopod 7 med krøllede setae

Gammarus tigrinus
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Dahlgreen

Forveksling

: Arten skiller sig visuelt ud, men ellers nærbillede eller mikroskopering af setae og Uropod. Den virker mere livlig end mange andre gammarider. Billedgenkendelsen på Arter.dk fanger den med 80% sikkerhed

Udbredelse

: I DK er den konstateret i Gudenåen fra Ulstrup til Randers med første fund 1 april 2023,

Det er en nordamerikansk art som lever i brakvand på den atlantiske kyst fra Florida til St. Lawrence floden i det sydlige Labrador.

Den er introduceret til GB og Irland i 1931.

I 1957 blev britiske eksemplarer udsat i Weser- og Werra floden i Tyskland, hvor de oprindelige gammarider var forsvundet på grund af forurening.

G. tigrinus trives i forurenet let saltholdigt vand.

I 1964 var den blevet almindelig i Ijsselmeer og den nordlige del af Holland. I 1975 blev den konstateret i Østesøen.

Gennem hurtig ekspansion i 1960- og 1970-erne erstattede G. Tigrinus G. Pulex, G. Duebeni og G. Zaddachi på mange lokaliteter.

Efter en meget hård vinter i 1978-79 forsvandt G. Tigrinus fra store områder af dens kolonisations område og G. duebeni og zaddachi vendt tilbage.

Gammarus tigrinus - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt

Tidsmæssig fordeling

af Gammarus tigrinus baseret på Naturbasens observationer:
Gammarus tigrinus - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gammarus tigrinus - månedlig fordeling

Biologi

: G. tigrinus lever af plantemateriale men er også en glubsk predator på andre gammarider, små invertebrater, fisk og egne artsfæller.

Æggene bliver lagt i februar- april og klækker i april- juni og vokser hurtigt til de er kønsmodne med en kropslængde på 4- 7 mm. Ved 15- 20 grader Celsius opnår de sexuel modenhed ca. 1 måned efter klækning.

En hun klækket i april vil være sexuel moden i maj og kan lægge sit første kuld yngel i slutningen af maj

Ved høj vandtemperatur kan hunnen producere ny yngel hver 10- 15 dag indtil reproduktions pausen sætter ind i september- oktober. Hun starter ynglesæsonen igen i sen vinteren og dør tilsidst midt sommer. Teoretisk kan en 1. generations hun klækket først i april producere 15-16 hold yngel i sin levetid på ca.15 måneder.

Første, 2. og 3. generation kan starte reproduktion så 4 overlappende generationer kan reproducere på samme til

Antallet af æg for hver yngel stiger i takt med hunnens vækst og det største antal er 86 æg. ( Hynes 1955b )

Levested

: Flodmundinger, d.v.s brakvand - ferskvand

Trusler

: G. tigrinus er en trussel mod mange oprindelig gammarider og invertebrater.

Erfaringer fra Europa viser at den selv risikerer at blive udkonkureret af den nye invasive Dikerogammarus tigrinus. Den sidste kan også leve i brakvand med op til 20 promille saltvand. Hvad der så vil ske i f.eks. Gudenåens nedre løb må tiden vise.

Hvordan den i øvrigt vil påvirke fisk, biodiversitet kan heller ikke siges på nuværende tidspunkt.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
British Freshwater crustacea
Malacostaca
T Gledhill m. fl. 1993

The invasive amphipod Gammarus tigrinus Sexton, 1939 conquering the north of Europa using a new pathway. The first recordings from Norway.
Ingvar Spikkkeland m. fl. NTNU
Published online 9 september 2020

De senest indberettede arter i Naturbasen: