:Kendes på de to første bagkropssegmenter på hver side har en tydelig bagudrettet torn ( se ill. Fra Wesenberg-Lund ). Det har givet navnet quadrispinosa ( quadri = 4, spinos = torne ).
Ifølge en finsk forsker John Loehr, udvikler individer der lever i vandløb mindre eller slet ingen torne. I vandløb vil udviklingen af tornene yderligere afhænge af om der er fisk i vandløbet. Hvis der er fisk vil tornene blive relativt længere end i vandløb uden fisk.
Ved første øjekast kendes den på farven, der er gulgrå, men hvert segment med en tydelig brunlig- grøn stribe
Længde hunner: 7 – 11 mm, eller i intervallet 12 – 15 mm afhængig af generation.
Længde hanner: 10 – 17 mm.
Den er den livligste af vores ferskvandsamfipoder og er en udemærket svømmer. Den holder til i vores større søers bælte af rodfæstet akvatiske vegetation.
Den svømmer altid med ryggen opefter, og bevæger sig ikke sidelæns som Gammerus pulex
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Hvid Østersøtangloppe ( Monoporeia affinis ) som formodes uddød i Danmark, da den ikke er konstateret siden 1954, og kun var kendt fra Furesøen. Den er i øvrigt helt hvid
Udbredelse
:Furesøen, Farum Sø, Esrum Sø, Sorø Sø og Tystrup Sø
Dens samlede udbredelse dækker Tyskland, Skandinavien, de baltiske lande, russisk Karelen og de mest brakvandede områder af Østersøen
Hvornår ses den?
:Sansynligvis bedst i vinterhalvåret, hvor den tilsyneladende kan gå op i mindre vandløb, idet arten er kendt for at kunne migrere opstrøms. Ellers kan den kun fanges i det submerse område ved brug af trawl med en maskestørrelse på 1 mm eller ved brug af fælder med lokkemad
Biologi
:I Vänern i Sverige starter reproduktionen i midt- september, når et maximum omkring årsskiftet og fortsætter til juli måned.
I Mjøsa i Norge foregår hovedparten af gydningen fra november – maj måned.
De fleste hunner i Mjøsa dør efter gydningen.
Hunnerne kan yngle som 1 årige, og de har en maximal levetid på 2 år
Hver hun bærer i gennemsnit 12- 64 æg
De nyklækkede unger har en tendens til at isolere sig fra de adulte, ved at søge mod lavere vand for at begrænse kanabilisme
Føde: Phytoplankton, zooplankton, detrius m.m.
Levested
:Arten fortrækker dybe oligotrofiske eller mesotrofiske søer med et højt iltniveau i profundal-zonen
Tidligere et af karakterdyrene i vegetationsbæltet på 4- 7 meter vand i Furesøen og Esrum sø
I følge Wesenberg- Lund findes den ikke på dybder < 1 meter og heller ikke i den bløde bund i Profundal- zonen
Trusler
:Næringskonkurence fra vandremuslingerne Zebra og Quagga ( Dreissena polymorpha Pallas og Dreissena rostriformis bugensis )
Review: Nye svar på forekomsten af såkaldte " istidsrelikter " blandt STORKREBSENE ( MALACOSTRADA: MYSIDA, AMPHIPODA ) i Furesø af Jacob Damgård
Life cycle and spatial distribution of the amphipod Pallasea quadrispinosa in a lake in norther Sweden Catherine Hill, Holartic Ecology 28 april 1988
Andrzej Kolodziejzyk, Department of Hydrobiology, University og Warsaw, Warszawa, Poland 2009 Relict invertebrates in Lacustrine habitats: Life History of Pallaseopsis Quadrispinosa in a deep Mesothrophic Lake
C. Wesenberg-Lund: Ferskvandsfaunaen Biologisk belyst Invertebrata Andet Bind. Gyldals Boghandel 1937, s. 542- 562
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
