Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Palle Christophersen
    Foto: Palle Christophersen
  • Fotograf: Hanne  bjørnhart
    Foto: Hanne bjørnhart
  • Fotograf: Hanne  bjørnhart
    Foto: Hanne bjørnhart

Atlas

: Krebseklo overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En svømmende vandplante med tragtformet, rosetstillede blade, der udgår fra en knoldformet stængel. Bladrosetten kan blive op til 80 cm i diameter, men er ofte mindre.

Krebseklo er tvebo, dvs. med særskilte han- og hunplanter, men i Danmark findes næsten kun hunplanter. Bladene er 15-40 cm lange, 5-15 mm brede, stive, sværdformede og stærkt takkede i randen.

Blomsterne sidder for enden af et 5-15 cm langt, sammentrykt skaft, der stikker op fra bladrosetten. Blomsterne består af 3 grønne bægerblade og 3 hvide kronblade; 2 højblade slutter sammen om blomsten som en klo, medens den er i knop, heraf det danske navn.

Hanblomsterne sidder flere sammen inden for de 2 højblade, medens hunblomsten er enlig.

Planten danner udløbere fra bladhjørner i moderrosetten, hvor der så sidder en ny lille roset for enden af udløberen.

Krebseklo
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Søren Nygaard

Forveksling

: Krebseklo er uhyre karakteristisk og kan ikke forveksles med andre planter.

Udbredelse

: Krebseklo findes hist og her i Nordsjælland, Øst- og Sønderjylland (feks. flere steder talrig i grøfter i marksegnene) og er ellers temmelig sjælden. Hvor den findes, optræder den ofte i mængde p.g.a. den effektive vegetative formering med udløbere.
Krebseklo - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Krebseklo blomstrer juli-august. Når rosetterne er helt neddykkede i vinterhalvåret, er de ikke særligt iøjnefaldende, i hvert fald ikke, hvis vandet har en vis dybde.

Tidsmæssig fordeling

af Krebseklo baseret på Naturbasens observationer:
Krebseklo - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Krebseklo - månedlig fordeling

Biologi

: Hunblomsternes støvfang er omgivet af en kreds af honningkirtler, og Krebseklo har principielt insektbestøvning. Men da der næsten kun findes hunplanter i Danmark, er formeringen udelukkende vegetativ ved talrige lange udløbere fra rosetten, som bliver ophav til nye rosetter.

De få steder i Danmark, hvor der findes hanplanter, findes der til gengæld ingen hunplanter.

Krebseklo findes i vinterhalvåret på bunden af søer m.v., men i sommerhalvåret stiger den op mod vandoverfladen, hvor dens bladrosetter ligger halvt neddykkede med blomsterskaftet stikkende op af vandet. Frugten, som normalt ikke udvikles, er bæragtig.

I det meste af Nord- og Mellemeuropa er formeringen ligeledes udelukkende vegetativ, fordi kun det ene køn af planten forefindes. Men i tidligere, varmere perioder har det været anderledes, og dens frugter er flere steder fundet rigeligt i ældre søaflejringer.

Spredningen fra sø til sø finder hos os finder formentlig sted ved at en udløber fra planten hænger ved fødderne af større svømmefugle som svaner, gæs og skarver. Men mange danske bestande er utvivlsomt udplantede.

Etymologi:

Det latinske slægtsnavn Stratiodes kommer fra græsk og betyder egentlig soldat og hentyder vel til plantens hvasse fremtræden, hvor forbladene, der omslutter blomsten i knopstadiet, er blevet sammenlignet med en hjelm (og dertil de sværdlignende blade).

Artsnavnet aloides betyder aloe-lignende og hentyder til, at Alo-slægten i liljefamilien har arter med rosetter af stive, tornede blade.

Det danske navn Krebseklo hentyder som nævnt til de 2 forblade, der bider sammen om blomsterknoppen ligesom en krebseklo.

Grøn Mosaikguldsmed www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse , som er sjælden og på Habitatsdirektivet bilag II og IV, er knyttet til søer med Krebseklo.

Levested

: Lavt, næringsrigt, men ikke alt for eutrofieret vand i søer, damme og kanaler; den er ofte bestanddannende og talrigt forekommende på lokaliteter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: