:En fritsvømmende tvebo vandplante (dvs. med særskilte han- og hunplanter), hvis hjerteformede flydeblade er samlede i små rosetter. De er forbundet med tynde udløbere, som breder sig vandret til alle sider; de hjerteformede blade har en dyb, ret smal indskæring, der når næsten ind til stilken.
Bladene har en lang, tynd stilk, der ved grunden er skedeformet udbredt med 2 store hindeagtige fodflige, som omslutter bladet og de unge skud, inden de udfoldes.
Blomsterne hæves op over vandet på tynde stilke. De er oversædige, særkønnede med 3 små grønne bægerblade og 3 store snehvide kronblade.
Hanblomsterne er samlet i en kortstilket, fåblomstret stand, som ved grunden er omgivet af 2 hindeagtige hylsterblade. Hunblomsterne sidder enkeltvis, er ret langstilkede og ved grunden omgivet af et hindeagtigt hylsterblad; de er lidt mindre end hanblomsterne, og kronbladene har ved grunden en gul honningkirtel.
:Der er ingen reelle forvekslingsmuligheder. Bladene ligner meget små åkandeblade af form, men er flere størrelsesordener mindre.
Bladene kan evt. forveksles med meget små blade af den forvildede, gulblomstrede Søblad (Nymphoides peltata), men er dog i reglen meget mindre. Desuden er Søblads flydeblade rundtakkede, hvor Frøbids er helrandede, bortset fra indskæringen ved bladstilken.
Udbredelse
:Temmelig almindelig på Øerne, i Øst- og Sydøstjylland, i øvrigt sjælden, og før i tiden manglende på Bornholm, hvor den dog nu er nyfundet af Mogens Holmen.
Hvornår ses den?
:Frøbid blomstrer juli-august. Bladene er karakteristiske og kan erkendes resten af vækstsæsonen.
:En tvebo, ikke rodfæstet flydeplante. Blomsterne bestøves af insekter, men frugtsætning er meget sjælden i Danmark, og formeringen er så godt som udelukkende vegetativ.
Bladrosetterne danner mange udløbere, som danner nye bladrosetter. Om efteråret omdannes udløbernes spidser til ca. 1 cm lange, stivelsesfyldte vinterknopper, der frigøres og synker til bunds, hvorefter de øvrige dele af planten dør bort. Næste forår udvikler der sig luftblærer mellem vinterknoppernes blade, som stiger op til vandoverfladen og udvikler sig til nye planter.
Frøbid spredes over længere afstande, ved at udløbere med bladrosetter og evt. vinterknopper hænger ved vandfugle.
Det latinske slægtsnavn Hydrocharis kommer af græsk hydor = vand og kharis = skønhed, altså vandskønhed, et meget passende navn for de blomstrende planter. Morsus-ranae kommer af latin morsus = bid og ranae = genitiv af frø (rana), altså en frøs bid, som også det danske navne er.
Alt dette kommer af den ret smalle indskæring til blomsterstilken i det hjerteformede blad, hvilket er affødt af tanken om, at en frø skulle have hapset dette stykke af bladet.
Levested
:Roligt, lavt, næringsrigt, ikke for eutrofieret vand.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
