Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard

Atlas

: Frøbid overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En fritsvømmende tvebo vandplante (dvs. med særskilte han- og hunplanter), hvis hjerteformede flydeblade er samlede i små rosetter. De er forbundet med tynde udløbere, som breder sig vandret til alle sider; de hjerteformede blade har en dyb, ret smal indskæring, der når næsten ind til stilken.

Bladene har en lang, tynd stilk, der ved grunden er skedeformet udbredt med 2 store hindeagtige fodflige, som omslutter bladet og de unge skud, inden de udfoldes.

Blomsterne hæves op over vandet på tynde stilke. De er oversædige, særkønnede med 3 små grønne bægerblade og 3 store snehvide kronblade.

Hanblomsterne er samlet i en kortstilket, fåblomstret stand, som ved grunden er omgivet af 2 hindeagtige hylsterblade. Hunblomsterne sidder enkeltvis, er ret langstilkede og ved grunden omgivet af et hindeagtigt hylsterblad; de er lidt mindre end hanblomsterne, og kronbladene har ved grunden en gul honningkirtel.

Frugten er bæragtig, men udvikles meget sjældent.

Frøbid
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Paul Verner Jørgensen

Forveksling

: Der er ingen reelle forvekslingsmuligheder. Bladene ligner meget små åkandeblade af form, men er flere størrelsesordener mindre.

Bladene kan evt. forveksles med meget små blade af den forvildede, gulblomstrede Søblad (Nymphoides peltata), men er dog i reglen meget mindre. Desuden er Søblads flydeblade rundtakkede, hvor Frøbids er helrandede, bortset fra indskæringen ved bladstilken.

Udbredelse

: Temmelig almindelig på Øerne, i Øst- og Sydøstjylland, i øvrigt sjælden, og før i tiden manglende på Bornholm, hvor den dog nu er nyfundet af Mogens Holmen.
Frøbid - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Frøbid blomstrer juli-august. Bladene er karakteristiske og kan erkendes resten af vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Frøbid baseret på Naturbasens observationer:
Frøbid - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Frøbid - månedlig fordeling

Biologi

: En tvebo, ikke rodfæstet flydeplante. Blomsterne bestøves af insekter, men frugtsætning er meget sjælden i Danmark, og formeringen er så godt som udelukkende vegetativ.

Bladrosetterne danner mange udløbere, som danner nye bladrosetter. Om efteråret omdannes udløbernes spidser til ca. 1 cm lange, stivelsesfyldte vinterknopper, der frigøres og synker til bunds, hvorefter de øvrige dele af planten dør bort. Næste forår udvikler der sig luftblærer mellem vinterknoppernes blade, som stiger op til vandoverfladen og udvikler sig til nye planter.

Frøbid spredes over længere afstande, ved at udløbere med bladrosetter og evt. vinterknopper hænger ved vandfugle.

Det latinske slægtsnavn Hydrocharis kommer af græsk hydor = vand og kharis = skønhed, altså vandskønhed, et meget passende navn for de blomstrende planter. Morsus-ranae kommer af latin morsus = bid og ranae = genitiv af frø (rana), altså en frøs bid, som også det danske navne er.

Alt dette kommer af den ret smalle indskæring til blomsterstilken i det hjerteformede blad, hvilket er affødt af tanken om, at en frø skulle have hapset dette stykke af bladet.

Levested

: Roligt, lavt, næringsrigt, ikke for eutrofieret vand.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: