:En indtil 20 cm. høj flerårig plante med pælerod og kort, mangegrenet jordstængel, hvorfra der udgår nedliggende til opstigende stængler med spredstillede, lancetformede blade,
Stænglerne har endestillede, mangeblomstrede klaser med blå eller røde til rødlille, sjældnere hvide, blomster.
Blomsten er noget kompliceret og sammensat og uregelmæssigt opbygget: Der er 5 bægerblade, hvor de 2 indre er store og farvede , medens de 3 andre er små, smalle og grønne. Der er kun 3 kronblade, som er vokset sammen ved grunden og danner en snæver, rørformet krone med 2 udstående sideflige og en bådformet udhulet midterflig, der omslutter de 8 støvdragere og den 2-bladede støvvej (griffel). Kronens midterflige er fortil udstyret med små, frynselignende flige.
Støvdragerne er sammenvokset med kronbladene, og støvknapperne sidder i 2 bundter på kornrørets inderside. Støvvejen (griflen) har w-rummet frugtknude og 2-fliget griffel, hvis forreste flige har form som en ske og opfanger det pollen, der ved blomstringens begyndelse udtømmes fra støvknapperne, medens den bagerste griffelflig fungerer som normalt støvfang.
Frugten er en 2-rummet kapsel med 2 ret store, hårede frø, der har et olieholdigt vedhæng, der efterstræbes af myrer.
:Slægten Mælkeurt er let at kende ud fra den meget karakteristiske blomst. Adskillelsen af slægtens 3 danske arter kan volde lidt vanskeligheder.
Bitter Mælkeurt har basalt bladroset, hvilket Almindelig Mælkeurt ikke har. Strengene på de 2 forstørrede, farvede bægerblade er ikke sammenløbende i spidsen, hvor de er netformet sammenløbende hos Almindelig (og Spæd) Mælkeurt.
Spæd Mælkeurt har de nedre blade modsatte, hvor alle blade er spredte hos Almindelig Mælkeurt. Strengene på de 2 forstørrede bægerblade er ret utydeligt forbundet i spidsen, tydeligt hos Almindelig Mælkeurt. Kapslens vinger er 0,1-0,2 mm. brede, 0,5 mm. brede hos Almindelig Mælkeurt. Spæd Mælkeurt har 5-10 blomster i klasen, Almindelig Mælkeurt 15-25.
Udbredelse
:Ret hyppig i Vest- og Nordjylland - ellers hist og her og med vigende hyppighed.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juni-august.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Mælkeurt baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En flerårig urt med insektbestøvning.
Frøene spredes af myrer, der efterstræber frøenes olieholdige vedhæng og slæber afsted med frøene.
Etymologi:
Polygala af græsk polygalon: poly: meget og gala: mælk, fordi planten blev tilskrevet den egenskab at kunne forøge køernes mælkeydelse. Det danske navn er tilsvarende forklaret. Vulgaris (latin) er almindelig.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
