:5-15 cm nedliggende, grenet urt med spinkel stængel. Blomstrer maj-sept. Bladene på den nederste del af stænglen små, brede og modsatte, øvre blade spredte, ægformede, helrandede, spidse, glatte på overfladen. I enden af skuddene klaser med 3-10 kortstilkede blomster. 5 bægerblade, hvoraf de 2 er store, oftest mørkeblå, sjældnere lysviolette eller hvide netstrengede vinger, der giver planten dens signalfarve. Kronblade lyseblå og sammenvokset til et bæger, hvorfra 8 sammenvoksede, fligede støvblade stikker ud. Kapslen har en smal vingekant.
:Stængelbladene kan være lysegrønne eller mørkt grønbrune med glat til blank overside.
Forveksling
:Kan forveksles med både Almindelig og Bitter mælkeurt. Alm Mælkeurt har ikke modsatte, men kun spredte stængelblade, mens Bitter mælkeurt har bladroset til forskel fra de to andre mælkeurter.
Udbredelse
:Sjælden i Danmark.
Hvornår ses den?
:Den ses i blomstringsperioden maj-september.
Tidsmæssig fordeling
af Spæd Mælkeurt baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Vokser på næringsfattig jordbund fx klitlavninger og heder. Kapslerne spredes af myrer, der samler dem i den tro, at de er fødeemner. Mælkeurt trives på afgræssede marker, og bønderne antog tidligere, at planten øgede køernes mælkeproduktion. Deraf navnet. Nu sjælden og i tilbagegang. Skønnes reduceret med mindst 50% gennem de seneste 20 år. På den danske Rødliste 2011 anført som "næsten truet". Helt forsvundet i visse dele af Nordtyskland i takt med driftsændringer i landbruget.
Levested
:Kystnære områder i Europa, i Danmark især i Vestjylland. Der er dog rapporteret enkelte fund fra Midtjylland og Lolland. Vokser ofte sammen med Mosetroldurt.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
