Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Lars Bindholt
    Foto: Lars Bindholt
  • Fotograf: Lina Knuth-Winterfeldt
    Foto: Lina Knuth-Winterfeldt
  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang

Kendetegn

: Rødsspætten er en typisk fladfisk. Det er altid den højre side, som danner den farvede side “rygsiden”, mens fisken ligge på bunden på den venstre side. Rødspætten minder meget om skrubben i udseende, men bliver større, idet den almindeligvis når op på 50 cm, hvor skrubben når op på 40 cm, men begge arter kan opvise individer som er større. Således blev en rødspætte på 60 cm observeret af undertegnede på 4- 6 m vand på ralbund ud for vestsiden af Helgenæs den 30. April 1991. Rødspætten er lidt højere i kroppen end skrubben. Ligesom hos alle fladfisk varierer farven særdeles meget, da fiskene tager farve efter den bund de ligger på. Et fast træk af dragten er dog de røde pletter på den farvede side. Rødspætten har 4-7 benknuder på hovedet, som går fra øjnene til begyndelsen af sidelinien.
Rødspætte
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Tina Sperling

Variation

: Noget da fiskene tager farve efter den bund de ligger på. Er de på lys sandbund er ikke alene grundfarven lys, men de røde pletter bliver også blegede.

Forveksling

: Kan lettest forveksles med skrubben, især da skrubben sommetider også kan have spredte rødlige pletter. Et fast kendetegn er, at rødspættens farveside er glat, hvis vi ser bort fra området omkring hovedet, mens skrubben har benknuder hele vejen ned langs sidelinien. Rødspætten er desuden mere afhængig af saltvand i modsætning til skrubben, som gerne går i brakvand og endda ofte op i ferskvand. Rødspætten kan også forveksles med isingen, men dennes sidelinie slår en bue over brystfinnen, og isingen har ikke de 4-7 benknuder på hovedet, som hos rødspætten går fra øjnene til kanten af gællelåget ved begyndelsen af sidelinien.

Udbredelse

: Fra Marokko og det vestlige Middelhav og nordpå langs Europas kyster til og med Hvidehavet samt i den vestlige Østersø.
Rødspætte - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den ses bedst under dykning og snorkling på sand- og ralbund. På de steder som arten foretrækker kan de være ganske hyppige på bunden. Den observeres dog langt sjældnere end skrubben, ikke fordi den er mere sky, men fordi levevilkårene for rødspætte er blevet kraftigt forringet i de indre danske farvande i løbet af 1980-erne og 90-erne.

Tidsmæssig fordeling

af Rødspætte baseret på Naturbasens observationer:
Rødspætte - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rødspætte - månedlig fordeling

Biologi

: Lever af de bundinvertebrater, som den kan gabe over, både muslinger børsteorme mm. Rødspætten gyder om vinteren. Æggene er 1,6 mm i diameter og er fritflydende. De små larver lever i planktonet indtil de er 1-2 måneder gamle, hvorefter de starter forvandlingen, hvor det venstre øje vandrer over hovedet til højre side. Når ungerne er 12-14 mm lange opsøger de bunden. De små unger lever på det helt lave vand langs kysterne. De opholder sig på sandbunden, hvor de kan grave sig ned og er svære at opdage.

Levested

: Arten opholder sig på sandbund og ralbund. Denne art synes ifølge egne observationer mindre afhængig af stenrev end skrubben. I Norge går den ned til 250 m dybde. De fleste findes på 10-50 m dybde, og de mindre eksemplarer færdes gerne på lavere vand end 10 m. De små unger er gerne på sandet på det helt lave vand.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bent j. Muus m. fl. Havfisk og fiskeri, Gads forlag 1998.

Moen, F.E og E. Svenson, Dyreliv i havet, Kom Forlag, Kritiansund, 1999.

Nielsen, L. Fisk i Farver, Politiken, 2004.

De senest indberettede arter i Naturbasen: