:En typisk flynderfisk, som når en maksimumstørrelse på 60 cm. Fisk på over 40 cm træffes ikke så sjældent. Farven er særdeles variabel som hos alle fladfisk, idet fisken tager farve efter bunden. Selv på ral med spredte lyse sten får fisken store men spredte hvide pletter, som får den til at gå i et med bunden. Fiskens sikreste kendetegn er at en række benknuder følger sidelinien hele vejen ned til halefinnen. Disse knuder er synlige på fisken under vandet, hvis man kommer tæt på.
:Ud over, at den tager farve efter bunden er ca. en tredjedel af skrubberne venstrevendte. Fiskene i familien Pleuronectidae er almindeligvis højrevendte, det vil sige, at det er den højre side, som danner den farvede side (fiskens ”overside”), men dette gælder ikke skrubben.
Forveksling
:Kan lettest forveksles med rødspætte, især da man ikke altid kan regne med at rødspættens karakteristiske røde pletter er unik for denne art, idet skrubber ofte har uregelmæssige røde pletter, som dog oftest ikke er så klare som rødspættens. Det sikreste kendetegn er da rækken med benknuder langs sidelinien, idet rødspætten mangler denne række.
Udbredelse
:Fra Marokkos atlanterhavskyst og det nordlige Middelhav og Sortehavet til Hvidehavet. I Østersøen til ind i den Botniske Bugt
Hvornår ses den?
:De træffes på det lave vand (0-5 m dybde) i sommersæsonen, men kan også observeres om vinteren. Den ses bedst under snorkling og dyk på og omkring vore kystnære stenrev eller på ålegræsbund. Ser man en skrubbe under vandet, vil den ofte blive liggende på bunden således at man kan komme tæt på, da den stoler på sin kamuflage.
Tidsmæssig fordeling
af Skrubbe baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Lever som typisk bundfisk. Om vinteren søger den ud på dybere vand, og den gyder i februar marts på 20-50 m dybde. Æggene er fritflydende og ynglen og de helt små skrubber opholder sig på det helt lave vand. Man ser dem dog sjældent, da de er gode til at kamuflere sig. Om sommeren opsøger den ofte brakvand og den tåler ferskvand og kan svømme mange kilometer op i vandløbene. Føden består af alle de smådyr, som den kan gabe over.
Levested
:Den kan findes både på blød bund og på ral. Den er dog glad for en blød bund, hvor den kan grave sig ned. Den findes ofte i nærheden af stenrev, da der åbenbart er godt med føde der. Den kan lægge sig mellem stenene, hvis de står spredt. Den er også glad for at lægge sig på panderne med hvidt sand imellem bestandene af ålegræs. Generelt ser det ud til ifølge egne observationer, at den ikke er så hyppig på den bare hvide sandbund, hvis der ikke er andre slags bund i nærheden.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
